USA/tendens: Udsigt til ny dag i grønt efter beroligende meldinger fra Bank of Japan

Udgivet den 07-08-2024  |  kl. 14:48  |  

De amerikanske aktiemarkeder har kurs mod endnu en dag i grønt, idet den økonomiske vækstforskrækkelse, der gav solide fald de første tre første handelsdage af august, er fortsat med at falme.

- Den relativt velordnede forbedring på aktiemarkederne førte til et tilbagetog i renterne ... da markederne uundgåeligt faldt tilbage på forventningerne om en meget dueagtig centralbank, siger Deutsche Bank om den amerikanske centralbank ifølge Dow Jones Newswires.

Der er ifølge børsmægleren AJ Bell fortsat spændinger på de finansielle markeder på trods af et fortsat globalt opsving i aktier.

AJ Bell mener endvidere, at der fortsat er advarsler om, at nogle carry-handler stadig skal afvikles, men at markederne har følt en vis grad af ro, efter at den japanske centralbank, Bank of Japan, har signaleret, at der ikke er nogen aktuel plan om at hæve renten.

Roen på aktiemarkederne onsdag kan aflæses i de amerikanske aktieindeksfutures, hvor S&P 500-indekset ligger med et plus på 1,1 pct. efter fremgangen på 1,0 pct. tirsdag.

Det teknologitunge Nasdaq-indeks står til at åbne med en stigning på 1,4 pct. efter tirsdagens løft på 1,0 pct., mens Dow Jones øger med 0,8 pct. i formarkedet, hvilket også var fremgangen tirsdag.

SUPER MICRO COMPUTER SKUFFER MED INDTJENINGEN

Super Micro Computer dykker 14,2 pct. i formarkedet til 529,20 dollar, efter at den amerikanske serverproducent, der har været på himmelflugt de senere år på baggrund af store forventninger til AI, har skuffet med indtjeningsevnen.

Finanshuset Keybanc fremhæver Super Micros svage bruttomargin, der var drevet af forsyningskædebegrænsninger inden for flydende køling og et stort kundemix.

- Aktiens præmie omfatter virksomhedens dynamiske vækst og dominerende sektorposition i opbygningen af AI-infrastruktur, skriver Keybanc.

Supermicro har et samarbejde med AI-kongen Nvidia, der med et formarkedsplus på 2,0 pct. ligger til at fortsætte opturen efter tirsdagens fremgang på 3,8 pct.

AIRBNB, CVS OG AMGEN HAR OGSÅ UDSIGT TIL DAG I RØDT

Boligudlejningsplatformen Airbnb skuffer med omsætningsprognosen for tredje kvartal, hvilket investorerne med et dyk på 14,3 pct. dollar straffer i onsdagens formarked.

Yderligere advarer Airbnb også om aftagende efterspørgsel fra amerikanske feriegæster.

Den amerikanske sundhedskoncern CVS Health, der blandt andet driver apoteker og udbyder sygesikringer, nedjusterer forventningerne til 2024.

Nedjusteringen skyldes ikke mindst vigende indtjening i selskabets division, der rummer sygesikringen.

Aktien falder 2,3 pct. i det amerikanske formarked.

Amgen har i andet kvartal leveret et lidt bedre end ventet salg, og samtidig har medicinalselskabet meddelt, at det planlægger at øge udgifterne på sit fedmemedikament, selv om det ikke kom med nogen nye data for stoffet.

En lidt svagere indtjening end ventet og en skuffende udvikling for det storsælgende medikament Enbrel er med til at presse aktien 2,7 pct. tilbage i formarkedet.

Disney indikeres 2,1 pct. lavere, efter at underholdningskæmpen har leveret en skuffende udvikling i forlystelsesparkerne, mens streaming klarede sig bedre end ventet.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svensk batteriproducent skærer ned på ambitionerne og skal fyre
17:58 Europa/aktier: Tilbage i fremgang efter en hel uge med fald
17:32 Boozt skal endnu en tur gennem retten - norsk skattevæsen anker igen dom
17:24 Zealand Pharmas fedmemiddel viser gode takter i fase 1b-forsøg med højere doser
17:20 Mandagens obligationer: Indedende renteløft udlignet over eftermiddagen
17:09 Mandagens aktier: Zealand i slutspurt i generelt positivt marked
16:56 Vestas bør få flere amerikanske ordrer vurderer analytiker efter historisk havvindordre
16:30 Roche er i modvind på fedmekandidat
15:57 USA/åbning: Positiv start på ugen efter fredagsflop
15:36 Tyske ansatte i vindmøllesektoren vil sikres mod unfair kinesisk konkurrence
15:08 Vestas skal for første gang levere havvindmøller til USA
14:29 Baltic Dry-indekset stiger med 0,9 pct. på ugens første dag
14:15 USA/tendens: Op på hesten igen
14:09 Svensk regering gør klar til mpox-vaccine fra Bavaian for op til 98 mio. kr.
14:00 Arbejdsgivere og ansatte i techindustrien i USA delt mellem Harris og Trump
13:18 Obligationer/middag: Fastholder indledende rentehop efter fredagens fald
13:12 Europa/aktier: Britisk betting-virksomhed topper den europæiske handel
11:46 Aktier/middag: Revanche til Rockwool bidrager til positiv ugestart efter mismodig fredag
11:36 Chefanalytiker: ECB's fremtidssignaler bliver det mest interessante på torsdagens rentemøde
11:09 Fransk computerspilproducent daler til laveste niveau i ti år - nye titler skuffer