USA/åbning: Forsigtige plusser frem mod Powells tale trods positive jobtal

Udgivet den 19-10-2023  |  kl. 15:44  |  

Lidt nølende optimisme præger indstillingen blandt de amerikanske aktiehandlere kort efter åbningen af børserne i New York torsdag eftermiddag trods færre nytilmeldte ledige i sidste uge end ventet.

De tre toneangivende indeks åbner med små plusser på 0,1 pct. til det brede S&P 500-indeks, de tunge aktiers Dow Jones-indeks og til Nasdaq-indekset.

Dermed er det muligt, at torsdagens amerikanske aktiehandel ikke vil følge op på indekstabene onsdag på 1,0-1,6 pct. for de tre indeks.

Oplagt er det, at handlerne vil se frem mod talen fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, første på aftenen dansk tid.

Måske vil talen kaste mere lys over Federal Reserves syn på økonomien, inflationen og dermed den kommende renteudvikling. Men antagelsen hælder på forhånd nu mod, at de seneste nøgletal vil motivere centralbanken til endnu en renteforhøjelse i år.

Frem mod åbningen fik handlerne friske data for antallet af nytilmeldte ledige i sidste uge. Tilgangen var på 198.000 mod et ventet antal på 210.000, og et lavere antal end ventet sås på forhånd som anledning til en styrkelse af forventningerne om højere amerikansk rente. Men en stigning i antallet af fortsat ledige til 1,734 mio. mod et ventet antal på 1,706 mio. modererede effekten.

NYE ABONNENTER TIL NETFLIX

Særlig positiv opmærksomhed er der i den indledende handel til streamingtjenesten Netflix, som hæver priserne hos sine amerikanske, britiske og franske abonnenter oven på et kvartal med den største tilstrømning af nye abonnenter i årevis.

I tredje kvartal steg antallet af nye abonnenter med 8,76 mio. til i alt 247,2 mio. kunder, hvilket ifølge Bloomberg News var langt over analytikernes forventninger på 6,20 mio. nye abonnenter i perioden.

Aktien vinder hele 14,4 pct. fra handelsstart.

AT&T OPJUSTERER

Før handelsstart var der også nyt fra nyt fra teleselskabet AT&T, som har hævet forventningerne for hele året efter et tredje kvartal, der var en smule bedre end ventet, og hvor data- og netværksudbyderen øgede væksten inden for mobilabonnenter efter fire kvartaler med aftagende vækst.

Selskabet fik 468.000 nye mobilabonnenter i tredje kvartal og vendte dermed den negative stime fra de foregående fire kvartaler med faldende abonnentvækst.

Aktien belønnes med et plus på 7,0 pct. i den indledende handel.

MEN AMERICAN AIRLINES NEDJUSTERER

Omvendt har stigende flybrændstofpriser udløst en nedjustering hos flyselskabet American Airlines i torsdagens regnskab for tredje kvartal, som ellers bød på en rekordstor omsætning på 13,5 mia. dollar.

Men aktien stiger alligevel 1,9 pct. fra handelsstart.

Selskabet venter nu en justeret indtjening per aktie for hele året på 2,25-2,50 dollar, mens der tidligere var ventet et resultat på 3,0-3,75 dollar. Nedjusteringen bringer prognosen ned omkring konsensusforventningerne hos analytikerne på 2,34 dollar, skriver Bloomberg News.

TESLA GÅR SVÆR DAG I MØDE

Opmærksomhed ventes der også mod Tesla efter det let skuffende regnskab for tredje kvartal, som elbilproducenten lagde frem onsdag aften efter amerikansk børslukketid med et justeret overskud per aktie på 66 cent sammenlignet med 1,05 dollar et år tidligere og mod et konsensusestimat på 74 cent ifølge Bloomberg News.

Koncernen oplevede i perioden en stigning i omsætningen på 9 pct. til 23,35 mia. dollar mod ventede 24,06 mia. dollar.

Bilaktien straffes med et minus på 5,8 pct. i de første handler.

Det amerikanske jernbaneselskab Union Pacific klarede sig bedre end ventet i tredje kvartal og stiger 4,8 pct.

Torsdagens regnskab viste ellers et fald i indtjeningen per aktie til 2,51 dollar fra 3,05 dollar i samme periode året før, men analytikerne havde ventet et endnu større fald i indtjeningen til 2,41 dollar.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport