USA/åbning: Futures peger i rødt på amerikansk helligdag
Det er helligdag i USA mandag, hvor markedet og handlerne derfor kan tage en puster, før det går løs med store begivenheder senere på ugen.
Anledningen er Martin Luther King Day, der altid afholdes den tredje mandag i januar.
Derfor må handlerne i stedet orientere sig mod markedet for futures, hvor de tre ledende aktieindeks aktuelt er røde. Dow Jones og S&P 500-futures falder mest med 0,2 pct., mens Nasdaq-futuren smider 0,1 pct.
Investorerne kan samtidig se frem mod en begivenhedsrig uge, der byder på flere væsentlige nøgletal, et rentereferat fra Den Europæiske Centralbank, amerikansk primærvalg i staten Iowa samt flere regnskaber fra store udenlandske selskaber.
Mandag er der desuden skudt gang i det årlige møde hos organisationen World Economic Forum, der afholdes i den schweiziske by Davos over de kommende dage.
Fredag gik markedet på weekend med et plus på 0,1 pct. til S&P 500-indeks, hvilket sikrede et ugeplus på 1,8 pct. Ugen før faldt aktierne for første gang efter fremgang de otte foregående.
Nasdaq steg fredag samtidig marginalt, mens Dow Jones, tynget af bankerne og sygekasserne, mistede 0,3 pct.
.\\˙ MarketWire
Tags: Market Open❯ Shares❯ USA❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›