USA/åbning: Revanche til teknologi mens Dow Jones falder fra rekord

Udgivet den 18-07-2024  |  kl. 15:42  |  

Efter en hård onsdag for teknologiaktierne i USA er der torsdag revanche for sektoren fra åbningen på børserne i New York.

Et godt regnskab fra chipproducenten TSMC fra Taiwan bidrager til den mere optimistiske stemning omkring de amerikanske teknologiaktier torsdag.

Efter fem minutters handel ligger det teknologitunge Nasdaq-indeks 0,6 pct. højere efter et fald på hele 2,8 pct. onsdag, da et regnskab fra hollandske ASML og frygt for mere handelskrig mellem USA og Kina pressede sektoren.

Regnskabet fra taiwanske TSMC har torsdag umiddelbart været med til at vende stemningen, skriver Bloomberg News. Chipproducenten havde godt gang i salget i andet kvartal, der voksede 40 pct. i perioden, mens indtjeningen voksede 36 pct. Begge dele var over forventningerne i markedet.

TSMC-aktien stiger fra åbningen i USA med 2,2 pct. efter et fald onsdag på 8,0 pct.

Blandt de amerikanske teknologiaktier stiger chipproducenterne Nvidia og AMD med henholdsvis 2,5 og 1,5 pct. Nvidia faldt onsdag 6,6 pct. og AMD dykkede 10,2 pct.

Det brede amerikanske S&P 500-indeks har også fået en god start på dagen med et plus på 0,2 pct. efter et fald onsdag på 1,4 pct. Dow Jones-indekset, der onsdag steg 0,6 pct. til rekord i 41.198,08, falder derimod 0,1 pct.

Torsdag efter børslukketid rettes fokus på Netflix og streamingtjenestens regnskab for andet kvartal. I forvejen har Netflix varslet en lavere abonnementsvækst i andet kvartal end i de foregående tre måneder.

Netflix-aktien har lagt ud med et plus på 0,6 pct.

Før børsåbningen har investeringsgiganten Blackstone leveret tal for andet kvartal. Ejendomsaktiviteterne trækker ned i det samlede regnskab, efter at højere renter har ramt sektoren.

Til at starte med stiger Blackstone med 0,1 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Rekorden holdt trods massiv nedtur til Ambu
17:29 Ambu taber knap 6 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne
17:18 Pandora-aktien lukker ugen rekordhøjt efter 12 dages optur
17:08 Fredagens aktier: Ambu blev rundbarberet og lagde låg på C25
17:02 Fredagens obligationer: Lovende inflationstal fik opmærksomhed i stille marked
16:53 Baltic Dry-indekset falder 0,7 pct. fredag
16:49 Baltic Dry-indekset stiger 4,1 pct. torsdag
16:10 USA: Michigan-indekset steg lidt mindre end ventet i endelig opgørelse
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier går til vejrs - rygter løfter Intel
15:02 Parkens FCK får spansk og tyrkisk modstand i Conference League
14:45 Freetrailers vækststrategi giver pote i rekordregnskab - aktien suser i vejret
14:37 Den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål overrasker positivt
14:11 USA/tendens: Plusser på vej med fokus på Dell, Intel og kerneinflation
14:03 Ambu taber over 5 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne
13:04 Europa/aktier: Vigtigt indeks sætter rekord trods heftig nedtur til Ambu
12:49 Mærsk-skib i kollision i Australien: To personer er kommet til skade
12:21 Føroya Banki opdaterer de finansielle målsætninger i ny 2026-strategi
12:09 Obligationer/middag: Afdæmpede inflationstal fra eurozonen holder trykket på renterne
12:05 Aktier/middag: Ambus kurslussing tager til i styrke efter vækstbekymringer
11:30 Forbrugerne i eurozonen genvinder købekraft efter laveste inflation i tre år påpeger chefanalytiker