Værste rentemøde-dag siden 2001
Investorerne utroligt skuffede over den amerikanske centralbank onsdag, da de handlede det amerikanske aktiemarked fra et plus på 0,3 pct. til et tungt fald til S&P 500 på 3,0 pct.
Det var det største kursfald til det amerikanske hovedindeks i forbindelse med en ordinær rentemelding siden 2001, oplyser Bloomberg News.
Federal Reserve sænkede ganske vist sin rente onsdag med ventede 0,25 pct.point, men banken halverede sin prognose for lempelser i 2025 til 0,50 pct.point i alt, samtidig med at formand Jerome Powell indikerede en længere pause ved at sige, at der skal forbedringer på inflationen til, før yderligere lempelser kommer på tale.
Man kan imidlertid godt finde en endnu hårdere reaktion efter en rentemelding bare fire-fem år tilbage.
Det var dengang, at banken for anden gang samme måned og efter markedets lukning den 15. marts sænkede sin rente, endda med hele 1,00 pct.point til omtrent nul, for at imødegå den udbredte pandemifrygt. Den næste dag tabte indekset hele 12,0 pct.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›