Valuta: Afdæmpede euroudsving efter ECB's rentefastholdelse

Udgivet den 18-07-2024  |  kl. 15:21  |  

Euro holder sig torsdag eftermiddag forsat omkring det stærkeste niveau mod dollar siden marts.

Den Europæiske Centralbanks, ECB's, beslutning om på torsdagens rentemøde at holde renterne uændret kom ikke bag på nogen, og umiddelbart er reaktionerne på ECB-chef Christine Lagardes efterfølgende pressemøde også afdæmpede.

Torsdag ved 15.15-tiden koster euro 1,0926 dollar mod et niveau på 1,0932 dollar onsdag kl. 17.

ECB oplyser i rentemeddelelsen, at beslutningstagerne i centralbanken ikke vil fastlåse sig på en specifik rentebane.

I stedet vil pengepolitikken forblive "tilpas restriktiv så længe, det er nødvendigt" for at sikre, at inflationen rammer målet på 2 pct.

På det efterfølgende pressemøde har centralbankchef Christine Lagarde sagt, at det er "helt åbent", hvad banken kommer til at gøre på sit næste rentemøde i september.

- Det vil blive afgjort på baggrund af alle de data, som vi modtager, fastslog hun.

Dagens rentefastholdelse vækker heller ikke nogen overraskelse blandt de danske økonomer, der peger på et fortsat højt prispres i eurozonen som årsagen.

- ECB vil se klare beviser på, at inflationen er under kontrol, inden de kommer med den næste rentesænkning. Store prisstigninger på hoteller, restauranter, kultur og rejser er med til at holde serviceinflationen på over 4 pct., siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

I Nykredit bemærker chefstrateg Frederik Engholm, at den overordnede inflation arter sig, men at kerneinflationen, der trækker udviklingen på fødevarer, alkohol, tobak og energi ud af regnestykket, endnu er for høj.

Han peger i stedet på ECB's næstkommende rentemøde i september som et mere oplagt tidspunkt at sænke renten. Det vil i så fald være anden gang i år, at ECB lemper sin pengepolitik.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport