Valuta: Dollarstyrkelse vendt på hovedet efter svage PMI-tal

Udgivet den 24-08-2023  |  kl. 06:32  |  

Den amerikanske dollar lå det meste af handelsdagen klart styrket over for både den fælleseuropæiske euro og det britiske pund, der var holdt nede af svagere end ventede PMI-tal fra både eurozonen og Storbritannien.

Men ud på eftermiddagen blev rollerne byttet om, da det var amerikanernes tur til at lufte svage aktivitetsdata, og siden har fordelen ligget hos de europæiske valutaer.

Torsdag morgen koster en euro 1,0868 dollar mod en pris på 1,0803 dollar per euro midt på eftermiddagen onsdag dansk tid.

Dollar er også blevet yderligere svækket hen over aftenen og natten onsdag, da niveauet ved dansk lukketid onsdag var 1,0846 dollar per euro.

Over for pund er dollar desuden svækket til 1,2720 dollar per pund torsdag morgen fra 1,2615 dollar per pund midt på eftermiddagen onsdag.

Dermed er den britiske valuta tilbage på nogenlunde samme niveau som ved dansk lukketid tirsdag.

De svage PMI-tal fra USA sendte statsrenterne på retur, fordi de kan indikere, at de mange pengepolitiske stramninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, begynder at få effekt, og derfor blev også dollar svækket tilsvarende efter offentliggørelsen.

Nu venter investorerne på kommentarerer fra centralbanktoppen i forbindelse med weekendens centralbanksymposium i Jackson Hole i staten Wyoming.

Onsdagens PMI-tal for august fra USA viste, at det samlede indeks landede på 50,4, mens økonomerne havde ventet et niveau på 51,5 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

For servicesektoren blev PMI opgjort til 51,0 i august mod økonomernes forventning om 52,2 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Og for industrisektoren lød PMI på 47,0 mod ventet 49,0.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

15:39 Amerikansk firma køber fragtmægler af UPS: Begge aktier stiger
15:38 USA/åbning: Nvidias fortsatte nedtur lægger dæmper på aktieoptimismen
15:08 Valuta: Dollar er fortsat tæt på otte ugers højdepunkt trods svækkelse
15:06 Kinesisk onlinemodegigant indlevede ansøgning om børsnotering i London tidligt i juni
14:29 Zalando falder på vækstbekymring: Storbank sænker anbefaling
14:25 USA/tendens: Nvidia går ny rød dag i møde efter kortvarig plads i toppen
14:06 Tørlastindeks falder 1,2 pct. til 1973 point
13:53 Amerikansk logistikgigant gør årsstatus tirsdag: Et pejlemærke for økonomisk aktivitet
13:17 Europa/aktier: Bilproducenter er godt kørende efter udsigt til forhandlinger om afgifter
12:47 Nvidia fortsætter nedtur: Kurs mod tredje dag i rødt og fald på 300 mia. i markedsværdi
12:27 A&O køber onlinebutik for arbejdstøj: Omsætter for omkring 260 mio. kr.
11:40 Obligationer/middag: Renterne vender rundt til lille stigning
11:18 Aktier/middag: Zealand og NKT fortsætter himmelfarten efter analytikernyt
11:10 Carlsbergs britiske opkøbsmål sendes op: Pepsico vil ikke stille sig i vejen
10:46 Apple får advarsel af EU for misbrug af markedsdominans
10:03 Tyskland: IFO-indekset skuffer i juni-måling
09:25 Ennogie tager hul på attraktivt marked: Skal levere solcelletag til svømmehal
09:23 Zealand Pharmas kursmål hæves hos Danske Bank efter studiedata
09:21 Aktier/åbning: NKT og Zealand holder C25 oppe - ALK belønnes for opjustering
09:12 Carlsberg indgår aftale med Pepsico