Valuta: Euro svækket efter skuffende aktivitet i Tyskland og eurozonen

Udgivet den 24-10-2023  |  kl. 13:55  |  

En skuffende aktivitet i henholdsvis Tyskland og hele eurozonen presser euro tirsdag, og den fælles europæiske møntfod er svækket over for dollar.

Midt på handelsdagen tirsdag skal der 1,0623 dollar til en euro mod 1,0685 dollar tirsdag morgen og 1,0629 dollar mandag eftermiddag.

Det er aktiviteten i den tyske økonomi, der fortsat går en tand ned i oktober og endda i et højere tempo end måneden før, konstaterer cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen i en kommentar til de tyske PMI-tal.

- Aktiviteten i den tyske økonomi er blevet mindre måned før måned siden juni, konstaterer Søren Kristensen og det er ikke godt nyt.

AMERIKANSK INVESTOR SENDTE RENTERNE NED

Også mandagens amerikanske rentefald fra over 5 pct. til nu 4,86 pct. giver lidt efterårsstorm i de finansielle markeder.

Dollarindekset, der vægter amerikanske valuta over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger tirsdag midt på dagen i 105,94 mod 105,37 tirsdag morgen og 106,33 mandag klokken 15.45, lige før en melding på det sociale medie X fra hedgefondinvestor Bill Ackman.

Dollar var presset op af Federal Reserve-topchef Jerome Powells udtalelser i slutningen af sidste uge, hvor han pointerede, at USA's økonomiske styrke måske kan komme til at berettige strammere finansielle betingelser, hvis de økonomiske data mod forventning ikke indikerer den afmatning som de allerede gennemførte kraftige renteforhøjelser burde give anledning til.

Kommentarerne satte gang i endnu en runde udsalg i obligationsmarkedet med den deraf følgende rentestigning, der skubbede den tiårige toneangivende amerikanske rente over 5 pct. mandag - det højeste niveau siden før finanskrisen satte ind i juli 2007.

Men mandag advarede Bill Ackman klokken 15.49 mod den massiv risiko for rentefald og dermed kursstigninger i den nuværende situation med kommentarer om, at "der er alt for meget risiko i verden til fortsat at være kort i obligationer ved de nuværende langsigtede renter". Og det fik renterne til at falde - globalt.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - torsdag den 19. september
17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse