Valuta: Overfortolkning af Merkel-kommentar svækker pundet

Udgivet den 23-08-2019  |  kl. 14:11  |  

Den britiske valuta, pund, svækkes fredag, efter at den torsdag ifølge Reuters havde sin største endagsstigning over for dollar siden maj.

Her var en kommentar fra den tyske kansler, Angela Merkel, om, at der kan blive fundet en løsning på spørgsmålet om den irske grænse, der er en af knasterne i brexit, inden 31. oktober, hvor Storbritannien står til at forlade EU, med til at styrke pundet.

Fredag vurderer flere analytikere dog over for nyhedsbureauet, at reaktionen på Merkels kommentar skyldes positionering snarere end tro på, at Storbritannien og EU vil nå en aftale, der forhindrer brexit uden en aftale - et såkaldt "no deal"-brexit.

En af disse er valutastrateg Kamal Sharma fra Bank of America Merril Lynch, der mener, at markedet torsdag overfortolkede Merkels kommentarer.

Pund koster fredag ved 14-tiden 1,2217 dollar, mens prisen torsdag eftermiddag lød på 1,2255 dollar.

Den britiske valuta er blevet svækket, siden Boris Johnson blev premierminister i Storbritannien i slutningen af juli. Han blev valgt til embedet 23. juli, hvor prisen på pund var 1,2437 dollar - knap 2 pct. højere end prisen fredag.

Investorerne frygter ifølge Reuters, at Johnson vil gennemføre et brexit i oktober uden en aftale med EU. Det frygter flere økonomer vil resultere i en svækkelse af den britiske økonomi og valutaen, da internationale investorer ville droppe pundet.

I det store valutakryds står euro fredag ved 14-tiden i 1,1060 dollar mod 1,1090 dollar torsdag eftermiddag, og dollar koster 106,65 yen mod 106,45 yen torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Intraday❯  Forex❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder