Valuta: Pund styrket på udsigt til europæisk rentefald - bitcoin tæt på 42.000 dollar

Udgivet den 05-12-2023  |  kl. 15:12  |  

Britiske pund ligger tirsdag styrket og på det stærkeste niveau i forhold til euro i tre måneder.

Det er udsigten til kommende rentefald hos Den Europæiske Centralbank, mens den britiske centralbank, Bank of England, er mere nølende med at lempe pengepolitikken, der understøtter pundet.

Lige nu indregner valutahandlerne, at ECB sætter renten ned i 2024 med 140 basispoint, mens vurderingen mandag var 130 basispoint, skriver Reuters. Og den første rentenedsættelse ventes at falde i marts. I forhold til Bank of England venter handlerne først en lavere rente i juni 2024.

Tirsdag eftermiddag skal der 0,8570 pund til en euro mod 0,8576 pund per euro mandag eftermiddag.

Andrzej Szczepaniak, økonom hos Nomura, siger, at forventningerne til EBC's kortsigtede rentenedsættelser virker for aggressive. Han venter først en rentenedsættelse i september næste år, og i august for den britiske centralbanks vedkommende.

- Vi ser begge centralbanker skære 125 basispoint af renterne, hvilket vil indebære en rente i euroområdet på 2,75 pct. og 4 pct. for Bank of England i begyndelsen af 2025. Dybere recessioner kan dog fremskynde udviklingen, siger han til Reuters.

BITCOIN GODT PÅ VEJ TIL 42.000 DOLLAR

Medvinden fortsætter for bitcoin, nu da markedet ser kryptovaluta som en mulighed for en hurtig gevinst, i kølvandet på at højere renter kan være fortid.

I onsdags kunne en bitcoin erhverves i niveauet 37.700 dollar - tirsdag koster en bitcoin 41.826 dollar mod 41.265 dollar mandag eftermiddag.

Bitcoin ligger i sit højeste niveau siden april 2022.

At Federal Reserve snart ventes at begynde at sætte renten ned, har givet næring til den spekulative interesse for digitale aktiver, skriver Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Sur stemning med fald i bilsektoren
17:41 DSV skruer en smule op for forventningerne til hele året
17:07 Torsdagens aktier: Krigsfrygt sendte markedet ned - Vestas faldt for 11. børsdag i streg
17:00 Torsdagens obligationer: Renten steg trods håb om lempelse fra ECB
16:56 Chefanalytiker: Holder særligt øje med arbejdsløshedstallet i fredagens jobrapport
16:25 Analytikere: Amerikansk økonomi i fin form - malurten er dog ventet lavere beskæftigelse
16:07 Den amerikanske servicesektor vokser hurtigere end ventet og løfter priserne
15:56 Prisen på containerfragt falder midt i havnestrejke - konsulenthus venter nu stigninger
15:40 USA/åbning: Siver fra åbningen - Nvidia stiger efter efter glad besked fra topchef
15:37 Lufthavne følger amerikansk havnestrejke tæt
15:07 Baltic Dry-indekset er faldet alle ugens dage
14:21 Tesla tilbagekalder Cybertrucks for femte gang i år
13:45 USA/tendens: Små fald i sigte - Nvidia melder om "vanvittig" efterspørgsel på ny chip
13:11 Fortsat skyhøj tyrkisk inflation giver længere udsigter til rentelempelser
13:06 Ørsted-aktien løftes på rygter om investeringer i selskabets havvindaktiver
12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation