Valuta: Små dollarbevægelser frem mod nye inflationstal

Udgivet den 27-10-2023  |  kl. 12:59  |  

Den amerikanske dollar viser kun små bevægelser fredag, hvor høje amerikanske renter sammen med endnu et sæt solide økonomiske nøgletal fortsætter med at holde hånden under amerikanernes valuta.

Men det opadgående pres er aftagende, da de økonomiske data viser tegn på en blanding af god vækst og aftagende inflation.

Dollarindekset, der vægter amerikanske dollar mod euro, yen, pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger fredag middag i 106,53 mod 106,71 torsdag eftermiddag ved 17-tiden.

Torsdagens vækstal var tæt på det perfekte for både den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og for de finansielle markeder, og derfor holder markedet skarpt øje med det næste afgørende nøgletal, der lander fredag eftermiddag.

Det er PCE-kerneprisdeflatoren, der er blandt den amerikanske centralbanks vigtigste inflations-indikatorer. Fra USA lander også tal for privatforbruget og personlig indkomst samt Michigan-tillidsindeks, der ligeledes er vigtige strømpile for den økonomiske udvikling.

Særligt udviklingen i PCE kan få afgørende betydning for både renter og dollar, skriver Reuters.

- Hvis de amerikanske PCE-data er i overensstemmelse med forventningerne, vil markedets forventninger om, at stramningscyklussen er forbi i USA, blive cementeret, siger Piotr Matys, seniorvalutaanalytiker hos In Touch Capital Markets, ifølge Reuters.

Der er ventet 3,7 pct., som er et fald fra 3,9 pct. i sidste måned, viser tal fra Bloomberg.

Torsdagens første udgave af de amerikanske BNP-tal for tredje kvartal viste en vækst på 4,9 pct. i annualiserede tal mod en ventet vækst på 4,5 pct. Mere væsentligt var det, at inflationsindikatoren PCE-kerneprisindekset, der er Federal Reserves primære inflationsmål, med en stigning på blot 2,4 pct. aftog mere end til de ventede 2,5 pct., men stigningen kvartalet før var 3,7 pct.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel