Valuta: Svag dollar forventes at dykke yderligere

Udgivet den 30-11-2020  |  kl. 06:32  |  

Amerikanske dollar svækkes yderligere mandag, hvor de asiatiske investorer starter ugen i samme trend som prægede sidste uges afslutning. Handlen er dog præget af månedsafslutningen, der traditionelt lægger en dæmper på omsætningen -v ikke mindst op til julemåneden, der altid er årets svageste, når det gælder handelsaktivitet.

Den amerikanske valutas efterhånden langvarige nedtur har sendt G10-valutaerne mod test af et to-årigt toppunkt og understreget nedturen fra det ultimative placeringsted på toppen af coronavirusfrygten.

Og valutaen forventes at vækkes yderligere i 2021.

Ifølge Bloomberg Dollar Index har november budt på et drop på 2,7 pct. for den amerikanske dollar måned, hvilket bringer det samlede fald siden toppen i marts op på 12 pct.

- Dollar er kommet under pres, da risikostemningen forbliver positiv - det startede i slutningen af det amerikanske valg og er siden drevet yderligere i vejret af vaccinenyhederne. Svækkelsen vil fortsætte, vurderer valutastrateg Alvin T. Tan fra RBC Capital Markets i Hongkong over for Bloomberg News.

Hos storbanken Citigroup vurderes det, at dollar vil svækkes helt op til 20 pct. i 2021 i takt med at coronavacciner bliver bredt tilgængelige og dermed får løst op for det økonomiske spændebånd, som pandemien har holdt den økonomiske vækst fastspændt i .

Euro koster mandag morgen 1,1970 dollar mod 1,1950 dollar fredag eftermiddag, mens dollar ligger i 103,95 yen per dollar mod 104,00 yen fredag.

Pund koster mandag morgen 1,3335 dollar mod 1,3350 dollar fredag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Relaterede nyheder