Valuta: Svensk krone svækket af udsigt til rentenedsættelser

Udgivet den 12-07-2024  |  kl. 12:49  |  

Der er godt nyt på den anden side af Øresund, hvor den svenske inflation er aftaget mere end ventet. Det øger markedets tro på rentenedsættelser til september og svækker den svenske krone.

Kerneinflationen, der fraregner prisudviklingen på fødevarer og energi, aftog til 2,3 pct. fra 3,0 pct., mens økonomer ifølge Bloomberg News havde regnet med et dyk til 2,5 pct.

Samtidig aftog den overordnede inflation til 2,6 pct. fra 3,7 pct. mod ventet 2,8 pct.

Inflationsopgørelsen understøtter tidligere kommentarer fra Riksbanken om, at prispresset i Sverige er aftagende i en sådan grad, at op mod tre rentenedsættelser i år vil være på sin plads. Første sænkning ventes allerede ved rentemødet i august, viser handel med rentefutures fredag.

Det får også Svenske Handelsbanken til at tro på rentenedsættelser til september.

Fredag ved middagstid koster den svenske krone 0,6497 danske kroner mod mod 0,6529 kr. før opgørelsen.

INTERVENTIONSRYGTER

Derudover er der fredag fokus på Japan, hvor de japanske myndigheder med stor sandsynlighed har interventeret på valutamarkedet i et forsøg på at styrke den japanske yen.

Ifølge Bloomberg News indikerer centralbankens konti, at der er blevet interveneret for omkring 22 mia. dollar omkring offentliggørelsen af de amerikanske inflationstal torsdag.

Yen styrkedes kraftigt torsdag kort før offentliggørelsen af de amerikanske inflationstal til 157,44 yen per dollar fra 161,62 yen kort forinden.

Fredag har dollar dog taget lidt revanche, og der går ved middagstid 159,19 yen på én amerikansk dollar.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Forsyningsselskaberne trodsede rød bølge efter amerikansk jobrapport
17:36 JPMorgan ser to store rentenedsættelser på de to næste rentemøder
17:19 Amerikanske bankaktier på vej mod største dyk i mere end et år
17:11 Den danske valutareserve voksede i juli
17:05 Fredagens aktier: Største C25-dyk i knap to år efter jobtal - rentefald gavnede Ørsted
17:00 Fredagens obligationer: Svageste jobrapport i over tre år sendte renterne ned
16:17 Hedgefond kalder Nvidia "overhypet" og AI for en "boble"
16:05 Amerikansk ordreindgang på varige goder tager større dyk end forudset
16:04 Amerikanske fabriksordrer faldt lidt mere end ventet i juni
15:44 Amerikansk teknologiindeks fortsætter nedturen: Er faldet 10 pct. siden top i juli
15:42 USA/åbning: Udtalte fald oven på svag jobrapport - Intel styrtdykker
15:00 Valuta: Dollar svækkes af rentefald efter svageste jobrapport i mere end tre år
14:57 Skuffende jobrapport peger mod en snarlig rentenedsættelse, vurderer Sydbank
14:40 Aktiemarkederne ryger længere ned i kulkælderen efter skuffende jobrapport
14:36 Amerikansk jobrapport skuffer stort: Jobskabelsen i laveste niveau siden januar 2021
14:06 Tørlastindeks stiger for første gang efter ti dage i streg med fald
13:53 USA/tendens: Ringe prognoser fra Amazon og Intel gør ondt værre
13:33 Oliekæmpen Exxon Mobils indtjening hjujlpet af gigantopkøb
13:17 Oliekæmpen Chevron skuffer med indtjeningen
12:43 Europa/aktier: Sur amerikansk stemning smitter af - IAG og Engie går mod strømmen