Valuta: Uden store udsving op til nøgletal

Udgivet den 25-10-2013  |  kl. 13:11  |  

Den amerikanske dollar styrkes fredag eftermiddag marginalt mod den fælleseuropæiske valuta, euro.

Euro koster fredag middag 1,3797 dollar og 134,16 yen, mens dollar står i 97,25 yen. Ved fredagens morgenstund kostede euro 1,3815 dollar og 134,30 yen, mens dollar også der stod i 97,25 yen.

I markedet spekuleres der fortsat i, hvornår den amerikanske centralbank vil trappe ned for sine månedlige obligationsopkøb, der i øjeblikket lyder på 85 mia. dollar. Noget tyder på, at centralbanken udsætter nedtrapningen til næste år, og det kan ses på amerikanernes valuta.

- Grundlæggende ser vi stadig en gradvis svækkelse af den amerikanske dollar, hvilket reflekterer, at markedet skubber forventningerne om en snarlig nedtrapning af Federal Reserves (den amerikanske centralbank, red.) pengepolitik, lyder det fra Lee Hardman, der er valutastrateg hos Bank of Tokyo-Mistubishi UFJ i London, ifølge Bloomberg News.

Fra USA kommer der fredag eftermiddag tal for ordreindgangen af varige goder i september, samt University of Michigans foreløbige tillidsindeks for oktober. Ifølge en prognose udarbejdet af Bloomberg News ventes tillidsindekset at være dalet en anelse til 75 mod 75,2 i september.

I Europa er der tidligere på fredagen kommet en række væsentlige nøgletal, hvor der fra Tyskland kom tal for det tyske erhvervstillidsindeks, Ifo-indekset. Det udviklede sig svagere end ventet i oktober, da det faldt til 107,4 fra 107,7 måneden før. Det skal sammenlignes med en forventning om 108 ifølge Bloomberg News.

Derudover er der for eurozonen er kommet tal for pengemængden, M3, der steg 2,1 pct. i september i forhold til samme måned året før. Det var lavere end ventet blandt analytikerne, der havde estimeret en stigning på 2,4 pct. ifølge Bloomberg News. Ses der på gennemsnittet for de seneste tre måneder, var væksten i M3 lavere end ventet med en stigning på 2,2 pct. Der var ventet en gennemsnitlig stigningstakt på 2,3 pct.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile