Valuta: Yen og yuan styrket på carry-handel - bitcoin smides ud med badevandet

Udgivet den 05-08-2024  |  kl. 13:49  |  

En stor afvikling af de såkaldte carry-handler er med til at ryste de finansielle markeder rundt omkring i verden. Både japanske yen og kinesiske yuan er styrket mandag.

De to valutaer bruges ofte til at finansiere carry-handler, hvor provenuet af lån i billige yen og yuan investeres i højere forrentede valutaer som dollar.

I mandagsdøgnet er yen styrket med 2,7 pct. til 142,63 yen per dollar, mens yuan er styrket med 0,6 pct. til 7,1283 yuan per dollar. Fredag klokken 17 gik der 146,68 yen og 7,1583 yuan per dollar.

Valutaerne er styrket på voksende bekymringer om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er bagud med politisk støtte til en aftagende amerikansk økonomi. Og den tiltagende frygt om en amerikansk recession er et skidt miljø for carry-handlende, påpeger Alvin Tan, valutastrateg hos Royal Bank of Canada overfor Bloomberg News.

- Recessionsrisiko betyder også større markedsvolatilitet, derfor skæres carry-handlerne ned, siger Alvin Tan.

Han peger på, at likviditetstynde sommermarkederne på den nordlige halvkugle også kan spille en rolle.

- Volatile stigninger i august kan være meget farlige, fordi likviditeten har en tendens til at være lav i måneden. August er en populær ferietid i Nordamerika og Europa, så selv om tingene begynder at stabilisere sig, er jeg ikke sikker på, at investorerne vil være opsat på at handle hurtigt, siger valutastrategen.

BITCOIN UNDER PRES

Den globale uro på aktiemarkederne har også ramt kryptovalutaen bitcoin, der mandag er ude i det største fald siden 2021.

Bitcoin er i mandagsdøgnet faldet 13,8 pct. til 50.962,46 dollar mod 59.449 dollar fredag eftermiddag.

Bitcoin er en af de store risikoaktiver, som investorerne smider over bord.

- Det er en markant påmindelse om, at bitcoin og kryptovaluta er generelt er risikoaktiver og sidder i den yderste ende af risikospektret, siger analytiker Tony Sycamore fra IG Australia til Reuters.

I sidste uge faldt bitcoin 13,1 pct. hen over ugen. Det blev udløst af sløje amerikanske nøgletal torsdag, der fik markedet til at frygte en recession, og at den amerikanske centralbank har været for sent ude med rentenedsættelserne.

Fredag blev stemningen forværret med en amerikansk jobrapport, der var markant værre end ventet.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svensk batteriproducent skærer ned på ambitionerne og skal fyre
17:58 Europa/aktier: Tilbage i fremgang efter en hel uge med fald
17:32 Boozt skal endnu en tur gennem retten - norsk skattevæsen anker igen dom
17:24 Zealand Pharmas fedmemiddel viser gode takter i fase 1b-forsøg med højere doser
17:20 Mandagens obligationer: Indedende renteløft udlignet over eftermiddagen
17:09 Mandagens aktier: Zealand i slutspurt i generelt positivt marked
16:56 Vestas bør få flere amerikanske ordrer vurderer analytiker efter historisk havvindordre
16:30 Roche er i modvind på fedmekandidat
15:57 USA/åbning: Positiv start på ugen efter fredagsflop
15:36 Tyske ansatte i vindmøllesektoren vil sikres mod unfair kinesisk konkurrence
15:08 Vestas skal for første gang levere havvindmøller til USA
14:29 Baltic Dry-indekset stiger med 0,9 pct. på ugens første dag
14:15 USA/tendens: Op på hesten igen
14:09 Svensk regering gør klar til mpox-vaccine fra Bavaian for op til 98 mio. kr.
14:00 Arbejdsgivere og ansatte i techindustrien i USA delt mellem Harris og Trump
13:18 Obligationer/middag: Fastholder indledende rentehop efter fredagens fald
13:12 Europa/aktier: Britisk betting-virksomhed topper den europæiske handel
11:46 Aktier/middag: Revanche til Rockwool bidrager til positiv ugestart efter mismodig fredag
11:36 Chefanalytiker: ECB's fremtidssignaler bliver det mest interessante på torsdagens rentemøde
11:09 Fransk computerspilproducent daler til laveste niveau i ti år - nye titler skuffer