Veloxis: Mindretalsaktionærer kræver 7 kr. per aktie

Udgivet den 25-11-2019  |  kl. 19:56  |  

En gruppe mindretalsaktionærer i Veloxis, som har organiseret sig i Facebook-gruppen Veloxis Envarsus XR, afviser købstilbuddet fra Asahi Kasei Pharma Denmark på 6 kr. per aktie i biotek-selskabet.

Det oplyser Christian Thrane, der repræsenterer gruppen, i en pressemeddelelse mandag aften.

- Vi sælger ikke, med mindre der kommer en tvangsindløsning, eller buddet hæves til 7 kr., fastslår Christian Thrane.

Mindretalsaktionærerne i Facebook-gruppen henviser til, at analysehuset Kempen har sat et kursmål for aktien på 5,20 kr., og dertil skal der ifølge gruppen lægges det normale provenu på 35 pct., hvormed tilbuddet til de private aktionærer rammer 7 kr.

- Dagens handel ifølge mæglerstatistikken viser også, at de udenlandske finanshuse anser tilbuddet for billigt og køber, hvad der kommer på bordet, fremhæver Christian Thrane.

Hvor stor en gruppe aktionærer, han repræsenterer, oplyses ikke.

- Vi har fat i dem, som har mange aktier, skriver Christian Thrane i pressemeddelelsen.

Veloxis Pharmaceuticals har modtaget et købstilbud på alle udestående aktier og warrants til en samlet værdi af knap 8,9 mia. kr. fra Asahi Kasei Pharma Denmark, og både storaktionærer og bestyrelsen har allerede takket ja.

Tilbuddet er på 4,45 kr. per aktie for storaktionærernes og bestyrelsesgruppens ejerandele, men 6 kr. for de private aktionærers aktier.

Asahi Kasei Pharma Denmark har på nuværende tidspunkt fået "uigenkaldelige" forhåndstilsagn fra aktionærer, der sidder på samlet set 81,2 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne.

ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA