Venstre: DSB-passagerers tålmod er nu ved at slippe op
København--20. november--NetPosten--Situationen for DSB-pendlerne er flere steder meget kritisk. Ventetiderne er uhyrlige. Forsin-kelserne hyppige, og aflysningerne utallige.Sådan tegner billedet sig på Sjælland for titusinder
af pendlere, sagde Venstres trafikordfører Svend Heiselberg ved DSB-forespørgslen i Folketinget torsdag.
- Når der er problemer i DSB, skyldes det ikke, at Folketinget har været karrige med investe-ringer i infrastruktur. Så vidt jeg erindrer, har DSB fået alle de investeringer, der har været søgt om. Og det er ikke små investeringer, vi taler om.
- Det er nye lokomotiver og elektrificiering - en samlet investering på over 20 mia. Og det er loven om banestrækningen København - Ringsted bl.a. med dobbelt-sporet..
- Endelig er det mia-investeringer til nye S-tog.
- Venstre ønsker, at materiel og skinner på sidebaner og yderdistrikter skal være mere tidssvarende, og materiellet skal være mere komfortabelt, end det er i dag. Det er forudsætningen for, at vi kan have en attraktiv kollektiv transport.
- Lad mig tage et eksempel: På Sydbanen er togene endda begyndt at køre langsommere i den nye køreplan. Køreplanen, som DSB har lavet i år, kunne se ud, som den var udtrukket i en tombola på Dyrhavsbakken. Regeringen svigter pendlerne.
- Vi får nu en ny jernbanelov, der giver mulighed for konkurrence på skinner for gods, således, at private jernbaneoperatører selv kan anskaffe materiel, hvis DSB ikke har det nødvendige.
- Fra Venstres side går vi ind for, at anlægsloven København-Ringsted fremmes, og vi ønsker ligeledes en hurtig afklaring af den østjyske projekteringslov. Så kan vi få taget stilling til, om det er en konsekvent udretning af banerne, der er behov for, eller om den eksisterende bane kan bruges.
- I Venstre kræver vi ordnede forhold i DSB, og det må gå ret hurtigt, hvis passagernes og de øvrige kunders tålmodighed ikke skal slippe op, sagde Venstres trafikordfører.