Venstre: Svindel og korruption i EU skal bekæmpes

Udgivet den 14-09-1998  |  kl. 13:35  |  

København--14. september--NetPosten--Det er en skandale, at Europa-Parlamentets administration blokerer for behandlingen af et forslag om at styrke UCLAF - enheden til bekæmpelse af korruption og svindel i EU.

Det siger Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Eva Kjer Hansen, efter det er kommet frem, at behandlingen af betænkningen om UCLAF er blevet taget af dagsordenes på mødet i Parlamentets Budgetkontroludvalg mandag i Strasbourg på grund af "tekniske problemer".

- Det virker som om, der er nogen i Parlamentets ledelse, der bevidst vil hindre en styrkelse af enheden til bekæmpelse af korruption og svindel, siger Kjer Hansen, der vil bede Parlamentets generalsekretær om en forklaring på næste møde i Budgetkontroludvalget.

- Skandalerne i f.eks. turistsektoren og nødhjælpsprogrammet viser, at den interne efterforskning slet ikke er god nok. Derfor foreslår Budgetkontroludvalget, at der skal oprettes en selvstændig enhed, der uafhængig af generaldirektøren i Kommissionen kan foretage undersøgelse og efterforskning af korruption og svindel i EU. Den nye enhed skal kunne undersøge alle EU-institutioner og kunne indhente alle de informationer, som enheden finder nødvendige.

- Også Revisionsretten rettede for nylig en voldsom kritik af, at UCLAFs beføjelser er alt for snævre i dag.

- Hvis tilliden til EU skal styrkes, er det afgørende, at indsatsen for at stoppe svindel og korruption forstærkes, siger Eva Kjer Hansen. (NetPosten)

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser inden onsdagens inflationsbrag
06:32 USA/lukning: Svingende handel endte i beskedent plus - Eli Lilly dykkede
06:30 Kalender med link - onsdag den 15. januar
17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt