Verdens oliebroderskab vil skære i produktionen

Udgivet den 30-11-2016  |  kl. 14:52  |  

En kilde i Opec fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at medlemslandene er blevet enige om at mindske den daglige olieproduktion fra 33,6 mio. tønder til 32,5 mio.

Det er første gang siden 2008, at foreningen af olieeksporterende lande, Opec, har valgt at skære i den daglige olieproduktion.

Olieprisen er faldet markant siden midten af 2014, hvor en tønde olie hentet i Nordsøen solgte for et pænt stykke over 100 dollar.

Nu er prisen langt under det halve, og det gør ondt i lande som Saudi-Arabien, der har baseret mere eller mindre hele sin økonomi på oliepenge.

/ritzau/

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder