Vestas gik sejrrigt ud af maj

Udgivet den 06-06-2013  |  kl. 12:29  |  

Vestas tog teten i maj blandt vindmølleproducenterne og tog flest ordrer hjem. Det skriver Wind Power Monthly med reference til tal fra Windpower Intelligence.

Ifølge Windpower Intelligence vandt Vestas ordrer for 409 MW i maj, et fald på 84 MW i forhold til måneden før. Det var dog nok til at tage førstepladsen foran Siemens, der vandt ordrer for 386 MW og XEMC, der tog 264 MW.

General Electric oplevede et voldsomt fald fra 604 MW i april til 108 MW i maj hvilket tilskrives afhængigheden af det amerikanske marked.

- Det er klart ud fra tallene, at geografisk spredning betaler sig for de største aktører. Disse aktører er gode til at opveje risici i et marked ved at forfølge muligheder i et andet, siger redaktør hos Windpower Intelligence Eric Pradeaux ifølge Wind Power Monthly.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder