Vestas i ordreboom på årets næstsidste dag

Udgivet den 02-01-2025  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Vestas sikrede sig mandag, på årets næstsidste dag, ikke mindre end ni nye ordrer.

De ni bestillinger til projekter i Sydamerika, Afrika, Nordamerika og Europa løb samlet set op i 1133 megawatt (MW), de 676 af dem i USA.

Dermed løb den samlede ordreindgang i fjerde kvartal inden årets sidste dag op i 5892 megawatt, mens ordrebogen for hele 2024 har fået tilføjet kendte bestillinger for 16.220 megawatt.

Mandagens bestillinger følger i kølvandet af sidste uges 11 ordrer på samlet 976 megawatt.

Inden da havde Vestas modtaget andre otte ordrer i december på samlet set 2180 megawatt, hvor en offshorebestilling i Skotland på 1080 megawatt nok skilte sig mest ud.

Det samlede ordreantal i december er efter mandagens høst nu på 28 styk svarende til 4289 megawatt.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯