Vestas-konkurrent indgår forlig i sag om industrispionage i USA

Udgivet den 04-07-2018  |  kl. 07:16  |  
Arkiv: Foto

Vestas' kinesiske rival Sinovel har indgået forlig i en sag i USA, hvor selskabet var blevet dømt for at have stjålet teknologi fra den amerikanske underleverandør American Superconductor (AMSC).

Sagen er endt med, at Sinovel betaler 57,5 mio. dollar til det amerikanske selskab, og de begraver dermed stridsøksen, oplyser AMSC i en meddelelse.

Da sagen kom frem i januar, skrev flere medier - herunder Wall Street Journal - at American Superconductor vurderede, at tyveriet havde kostet 800 mio. dollar, og på den baggrund risikerede Sinovel en bøde på op mod 4,8 mia. dollar.

Ifølge anklagerne fik Sinovel en ansat i American Superconductor til at give dem kildematerialet til den software, selskabet bruger til at kontrollere vindmøller.

Det skete ved at bestikke ham med 1,7 mio. dollar. Han har tidligere erkendt forholdet og har fået en fængselsstraf i Østrig.

Sagen startede for flere år tilbage, da Sinovel, en af American Superconductors største kunder, pludseligt opsagde sin kontrakt med selskabet.

Sinovel meddelte på det tidspunkt, at produkterne ikke længere levede op til kinesiske standarder.

Et par måneder efter stødte ansatte fra American Superconductor i Kina dog på gengivelser af selskabets software i vindmøller i Kina.

Selskabet startede herefter en privat efterforskning, hvor svindlen blev afsløret, men nu er der lagt låg på.

- Gennem fælles indsats fra Sinovel og AMSC har vi underskrevet en aftale for at løse de tidligere tvister på en konstruktiv måde, som vil gøre det muligt for os at køre videre med vores respektive forretninger. Det lukker et udfordrende kapital for AMSC, siger administrerende direktør Daniel P. Mcgahn i en meddelelse.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
22:00:01

 
8,97%
 
17:00:01

 
8,06%
 
17:00:01

 
4,22%
 
17:30:01

 
3,78%
 
17:30:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder