Vestas-rival har genstartet ordresuccessen i USA

Udgivet den 07-05-2013  |  kl. 07:57  |  

Mens Vestas ikke har annonceret en større vindmølleordre på det amerikanske marked i over et år, så går det tilsyneladende strygende hos konkurrenten General Electric.

Det amerikanske selskab oplyste mandag i forbindelse med en vindmøllekonference i Chicago, at det har fået 1 gigawatt nye amerikanske vindmølleordrer, siden forlængelsen af støtteordningen PTC kom på plads 1. januar 2013.

- En stærk amerikansk ordrebog positionerer selskabet til 2013, skriver GE i en pressemeddelelse.

GE havde også en anden nyhed i godteposen i form af en gigantisk drifts- og vedligeholdelsesaftale omfattende 819 møller i otte vindmølleparker ejet af E.On Climate and Renewables North America. Der er tale om en femårig aftale, der er den største serviceaftale for GE nogensinde.

Aftalerne kommer blot få dage efter nyheden om, at GE har indgået aftale om salg af 377 møller til projekter i Brasilien udviklet af Bioenergy Geradora de Energia. GE leverer de første 207 møller til 13 projekter, som Bioenergy udvikler i Maranhao, og de resterende 170 møller er til fremtidige projekter.

General Electric overtog sidste år, ifølge flere konsulentfirmaer, pladsen som verdens største vindmølleproducent fra Vestas, og med den senere tids ordreindløb er spørgsmålet, om ikke Vestas får svært ved at tilbageerobre pladsen foreløbig.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

14:05 USA/tendens: Tesla viger fra overhalingsbanen efter årtiets kurshop
13:02 Europa/aktier: Indeks i ligevægt trods kortslutning hos Electrolux
13:01 Regnskabssæsonens travleste uge venter for de amerikanske selskaber
12:21 Obligationer/middag: Renten løftes af stærke tillidstal fra Tyskland
11:52 Nilfisk-topchef efter nedjustering: "Vil afbøde effekt af reduceret efterspørgsel"
11:45 Aktier/middag: Nedjusteringer fra Nilfisk og Better Collective tager fokus i fladt C25
11:28 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
11:13 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
10:23 Better Collective i massivt fald efter nedjustering
10:17 Nilfisk taber næsten 400 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
10:05 Tysk erhvervstillid lander højere end ventet i oktober
09:17 Aktier/åbning: Stigende spotrater sender Mærsk op - Nilfisk og Better Colletive i nedtur
09:11 Mærsk-aktierne springer op efter stigning i vigtigt rateindeks
08:53 Obligationer/åbning: Stilstand frem mod tyske tillidstal
08:46 Fragtskibsejer betaler 100 mio. dollar efter at have forårsaget brokollaps i Baltimore
08:45 Better Collective får sænket anbefaling hos Nordea - aktiehistorien er i limbo
08:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
08:25 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod ugentlig stigning på uro i Mellemøsten
08:18 FLSmidth-branchefælle ser stærk efterspørgsel på mineudstyr forsætte
08:02 Aktier/tendens: Nilfisk og Better Collective i krydsild i ventet rød handelsstart