Vestas-rival trues med gruppesøgsmål i USA efter aktiekollaps

Udgivet den 22-09-2023  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Amerikanske advokatfirmaer indleder undersøgelse af Siemens Energy for "værdipapirsvindel eller anden ulovlig forretningspraksis".

Det følger kollapset i Siemens Energys aktiekurs efter afsløringerne af store kvalitetsproblemer i selskabets mølleselskab, Siemens Gamesa, som det tidligere på året blev fuld ejer af.

Det skriver Recharge News.

Flere amerikanske advokatfirmaer har ifølge mediet udsendt erklæringer om, at de er begyndt at undersøge sagen på vegne af investorer og opfordrer dem til at tage kontakt.

- Undersøgelsen drejer sig om, hvorvidt Siemens og visse af dets ledere og/eller direktører har været involveret i svindel med værdipapirer eller anden ulovlig forretningspraksis, oplyste et af advokatfirmaerne, det New York-baserede Pomerantz LLP, ifølge Recharge.

Advokaterne fokuserer på forholdene, der fulgte Siemens Energys køb for 4 mia. dollar tidligere i år af de aktier, det ikke ejede i forvejen i Siemens Gamesa.

Dermed blev Siemens Energy helejer af selskabet, og i juni annoncerede selskabet så, at der var konstateret nye kvalitetsproblemer, der potentielt kan løbe op i en udgift på 1 mia. dollar. Siden da er aktien i Siemens Energy faldet 47 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder