Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
Vestas har sikret sig to tyske og en enkelt lettisk ordre på samlet 198 MW.
Det skriver vindmøllegiganten i en meddelelse fredag.
Tyske Ovag har lagt en bestilling på 12 vindmøller af typen V172 - 7,2MW på samlet 86 MW. Ordren indeholder samtidig en AOM 5000-serviceaftale på 25 år.
Fra tyske Windpark Ohrenbach er der ligeledes tikket en bestilling ind på 8 vindmøller af typen V162 - 6.0MW på samlet 48 MW. Dertil hører en AOM 5000-serviceaftale på 20 år.
Begge tyske ordrer ventes at blive leveret i andet kvartal i 2026 med igangsættelse i årets fjerde kvartal.
Til sidst har lettiske Ventspils Wind bestilt 10 vindmøller af V162 - 6.4MW på i alt 64 MW med en 35-årig AOM 5000-serviceaftale. Her ventes levering i første kvartal i 2026, mens igangsættelsen er sat til senere på året i tredje kvartal.
De tre nye vindmølleordrer kommer i kølvandet af torsdagens ordre fra spanske Iberdrola på 99 MW, og det sender Vestas' ordrebog op på samlet 4445 MW i fjerde kvartal med få dage tilbage af året.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯