Vestas vinder vietnamesisk ordre på 29 megawatt

Udgivet den 27-03-2020  |  kl. 12:31  |  
Arkiv: Foto

Vestas har vundet en vietnamesisk ordre på samlet 29 megawatt (MW), der skal leveres til The Ben Tre-projektet.

Vindmølleproducenten skal levere og være supervisor under installering af syv møller af typen V150-4,2 MW.

Køberen er Sigma Engineering Joint Stock Company, som også har købt en 20-årige AOM 4000-servicekontrakt.

- Vietnam har et af de hurtigst voksende energiforbrug i verden, og vi er spændte på at arbejde tæt sammen med vores kunder om at frigøre potentialet for vindenergi i landet, siger William Gaillard, der er vicedirektør for Vestas' salg i Asien, i en meddelelse.

Leveringen ventes i første kvartal af 2021, mens installering ventes påbegyndt kvartalet efter.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder