Vestas/ABG: Ser Vestas nå kurs 300

Udgivet den 14-04-2014  |  kl. 07:04  |  

Den danske vindmølleproducent Vestas får et pænt klap på skulderen af ABG Sundal Collier, som har fastsat sit kursmål for aktien til 300 kr. og dermed hævet det 90 kr. i forhold til tidligere.

Anbefalingen lyder fortsat "køb", fremgår det af data fra Bloomberg News.

ABG Sundal Collier er dermed det mest positive børshus af alle, der oplyser om kursmål til Bloomberg News. Gennemsnitligt har disse analytikere et kursmål på 223,5 kr.

Vestas-aktien faldt fredag 1,4 pct. til 228,1 kr.

/ritzau/FINANS

Peder Top Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder