Novo nye vægttabsmiddel vil skuffe salgsmæssigt vurderer Jefferies: Kursmålet skæres

Udgivet den 06-01-2025  |  kl. 06:40  |  
Aktie tabel

Novo Nordisk har fået skåret sit kursmål til 515 kr. fra 575 kr. hos det amerikanske finanshus Jefferies, der gentager anbefalingen "underperform" af medicinalaktien.

Ifølge Jefferies ligger analytikerkorpsets estimater for vægttabskandidaten Cagrisema over 60 mia. kr. for højt. Det fremgår af en kommentar dateret mandag den 6. januar.

Novos fase 3-data med Cagrisema skuffede før jul, og Jefferies venter nu først, at Novo vil lancere Cagrisema i løbet af 2027, samtidig med at midlet også lanceres til behandling af type 2-diabetes.

Novo viste et absolut vægttab med Cagrisema på 20,4 pct. i studiet, hvor blot 57 pct. af patienterne dog ramte den maksimale dosis med Cagrisema i studiet, der gav patienterne lov til at selv at tilpasse doseringen.

- Designet af studiet med fleksibel dosering var ikke velkendt før aflæsningen af data i december. Vi anerkender, at nogle patienter kan have valgt at forblive på lavere CagriSema-doser, hvis hastigheden/omfanget af vægttabet var tilstrækkeligt, men vil hævde, at dette sætter spørgsmålstegn ved behovet for næste generations fedmemedicin i den virkelige verden, skriver Jefferies.

Banken ventede tidligere en lancering af Cagrisema til behandling af svær overvægt i 2026.

Banken har samtidig reduceret sine forventninger til salget af CagriSema, og ser nu et salg på 7,25 mia. dollar, eller 52 mia. kr., i det år salget topper, mod tidligere 7,75 mia. dollar. Til sammenligning ligger konsensus blandt analytikere på over 16 mia. dollar, trods et fald fra tidligere over 20 mia. dollar.

Novo-aktien faldt fredag 0,2 pct. til 637,50 kr.

Jefferies har ifølge data fra Bloomberg News haft anbefalingen "underperform" af Novo siden august 2019. Dengang lå Novo i 176,15 kr.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:13 Aktier/åbning: Pres på Novo og Mærsk trækker C25 i rødt - Matas belønnes for opjustering
08:58 Obligationer/åbning: Lille rentefald efter overraskende dyk i fransk inflation
08:54 ISS-rivalen Sodexo fastholder forventninger efter "ventet" blød start på året
08:50 Fransk inflation mindre end ventet i december
08:40 Kinesisk Mærsk-konkurrent er sortlistet i USA - men betydningen nedtones
08:08 Storbank ser Vestas levere over 22 mia. kr. i frie pengestrømme over tre år
08:02 Danmark: Ledigheden holdt niveau i november
07:56 Aktier/tendens: Skårede kursmål kan presse Vestas og Rockwool på ventet sur dag
07:39 Bioporto ser bedre 2024-driftsresultat end ventet
07:33 Råvarer: Oliepriser rykker sig sidelæns mens USA's præsident Biden forbyder olieboringer
07:00 Obligationer/tendens: Europæisk inflation og tilstandsrapport fra USA tager opmærksomhed
06:43 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tirsdag over en bred kam
06:43 Asien: Japanske aktier nyder godt af stigende renter og Toyota-fremgang mens Kina lider-NY
06:34 Fed-chefer ser fortsat kamp mod inflationen
06:34 Vestas får trimmet kursmålet til 220 kr. fra 235 kr. hos Citi
06:34 Rockwool får sænket kursmålet til 3300 kr. fra 3800 kr.
06:34 Tryg har hjulpet dobbelt så mange bilister som på en normal vinterdag
06:34 ISS ejer mere end 5 pct. af egne aktier
06:34 Bioporto ser bedre 2024-bundlinje end ventet
06:32 Asien: Japanske aktier nyder godt af stigende renter og Toyota-fremgang mens Kina lider