Vestjysk Bank foretager indfrielse af hybrid lånekapital

Udgivet den 25-08-2017  |  kl. 14:37  |  

Finanstilsynet
Nasdaq Copenhagen A/S

25. august 2017

Vestjysk Bank foretager indfrielse af hybrid lånekapital

Vestjysk Bank har eksisterende lån i form af hybrid kernekapital på DKK 50.000.000 med fast rente på 2,635 %, henholdsvis DKK 100.000.000 med variabel rente på 2,315 % pr. 31. december 2016. Lånene er uden fastsat løbetid og indfrielsestidspunkt.

Under henvisning til lånevilkårene meddeles det, at Vestjysk Bank indfrier lånene, således at lånet på DKK 50.000.000 forventes indfriet den 1. november 2017, og lånet på DKK 100.000.000 forventes indfriet den 15. november 2017. Begge indfrielser sker i henhold til lånevilkårene til kurs 100 med tillæg af påløbne renter.

Betydning for bankens kapital og solvens
Indfrielsen betyder isoleret, at bankens kapitalgrundlag umiddelbart reduceres med DKK 150.000.000. Indfrielsen har ingen effekt på solvensoverdækningen for banken.

Indfrielsen skal ses i sammenhæng med bankens (i) udstedelse af kapitalbeviser i form af hybrid kernekapital på DKK 155.000.000 og kapitalbeviser i form af supplerende kapital (Tier 2) på DKK 225.000.000 og (ii) førtidig indfrielse af statslig hybrid lånekapital på DKK 287.600.000 (til kurs 110 svarende til DKK 316.360.000) med tillæg af renter, og (iii) førtidig indfrielse af ansvarlig kapital på DKK 200.000.000 med tillæg af renter. Der henvises til bankens selskabsmeddelelser af 14. og 15. august 2017.

Vestjysk Bank A/S

Jan Ulsø Madsen
adm. bankdirektør

Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00

CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk

Vedhæftede filer:

Selskabsmeddelelse - Vestjysk Bank foretager indfrielse af hybrid lånekapital.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder