Victor FY: Stor skattebetaling gør ondt på bundlinjen
Victor International, der investerer i fast ejendom og ejendomsprojekter, kom igennem 2013 med en stigende omsætning, men et minus på bundlinjen trods stigende priser på selskabets ejendomme.
Det fremgår af selskabets årsregnskab, der blev offentliggjort tirsdag aften.
Omsætningen steg i 2013 til 3,3 mio. euro fra 2,1 mio. euro året før. Resultatet af den primære drift endte på 31.000 euro, hvilket er en tilbagegang fra 0,6 mio. euro i 2012.
Til gengæld har værdiregulering af Victor Internationals ejendomme indbragt 0,9 mio. euro i løbet af året. Den post var i 2012 i et minus på 1,5 mio. euro.
Dermed blev det i 2013 til et overskud før skat på 1,2 mio. euro. Det skal sammenholdes med et underskud på 0,7 mio. euro. før skat året før.
Efter skat skal fortegnet dog byttes ud, da Victor International tabte 0,1 mio. euro. Ifølge selskabet skyldes den relativt store skattebetaling ændrede franske skatteregler om underskudsfremførsel, der har givet en omkostning 1,3 mio. euro, mens man i 2012 havde en skatteindtægt på 0,2 mio. euro.
- Årets resultat anses efter omstændighederne for tilfredsstillende, men dårligere end forventet, skriver selskabet i regnskabet.
I indeværende år venter Victor International et resultat før skat og værdireguleringer af ejendomme på 300.000-350.000 euro.
Tabel for Victor International for årsregnskabet 2013:
#
Mio. euro FY 2013 FY 2012
----------------------------------------
Omsætning 3,3 2,1
Resultat af primær drift 0,03 0,7
Resultat før skat 1,2 -0,7
Nettoresultat -0,1 -0,5
----------------------------------------
#
Forventninger til 2014:
#
Mio. euro Ved FY 2013
-----------------------------
Res. før skat og 0,3-0,35
værdireguleringer
-----------------------------
#
/ritzau/FINANS
Peder Top Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›