Vilde udsving for tysk it-firma efter planer om børsnotering af AI og Cloud-forretning

Udgivet den 03-07-2024  |  kl. 11:10  |  

Det tyske it-firma Northern Data har haft nogle vilde dage på børsen i Frankfurt.

Mandag og tirsdag steg aktien over 40 pct., efter at Bloomberg News med henvisning til unavngivne kilder kunne fortælle, at selskabet overvejer at udskille sine enheder inden for kunstig intelligens og cloud computing og børsnotere den selvstændigt i USA.

Derfor har koncernen henvendt sig til potentielle finansielle rådgivere, som kan hjælpe med processen, lød det fra Bloomberg.

En børsnotering af forretningsområderne, kaldet Taiga inden for AI og Ardent inden for cloud computing, vil muligvis kunne opnå en markedsværdi på 10-16 mia. dollar, og en handelsdebut vil muligvis kunne ske i første halvår af 2025.

Northern Data kunne sandsynligvis også frasælge en minoritetspost til institutionelle investorer forinden en børsnotering.

Hvis vurderingen står til troende, kan der herfra være lagt op til noget af en gevinst for Northern Datas ejere, for aktien i Northern Data, som leverer løsninger til betaling med kryptovaluta og infrastruktur software til blockchain-løsninger, har en samlet markedsværdi på 1,36 mia. euro.

Efter de seneste dages kursstigninger slår aktien onsdag imidlertid bak. Ved 11-tiden er den faldet 10,6 pct. til 29,50 euro, men før historien hos Bloomberg var kursen 23,10 euro.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

15:11 Vestas-mølle i brand nær Bjerringbro: Vi er i dialog med kunden
14:58 Novo: Kinesisk biotekselskab hævder at slå Ozempic i nyt studie
14:52 USA/tendens: Positivt spot på Morgan Stanley i ventet afdæmpet marked fra start
14:24 Vestas får ordre på 137 MW i USA
14:09 Vestas til tops efter nyhed om kinesiske rivalers pagt om priser
13:58 Airbus vil skære op mod 2500 stillinger fra i rum- og forsvarsdivision
13:37 Morgan Stanley sendes i vejret efter stærkt tredje kvartal
13:30 Qualcomm venter med at rykke ind på Intel til efter præsidentvalget
13:15 Kinesiske Vestas-rivaler underskriver pagt for at få stoppet priskrigen
13:01 Kinesiske Vestas-rivaler underskriver pagt for at få stoppet priskrigen
12:38 Europa/middag: Teknologi- og luksusaktier presset efter nyheder fra af ASML og LVMH
12:12 Just Eats kunder havde mindre appetit på takeaway i tredje kvartal
12:00 Obligationer/middag: Renter falder efter opløftende inflationsnyt og før ECB-møde
11:54 Ørsted får lagt 5 pct. til kursmålet hos DBS Bank
11:26 Aktier/middag: Småsur aktiestemning i København efter skuffelser fra europæiske giganter
11:13 Producenter af høreapparater indleder branchemesse på toppen af vækstbølge
10:58 Danske Bank om regnskabssæsonen: Skyhøje forventninger giver ingen plads til skuffelser
10:18 Ørsted får sænket anbefaling til "sælg" af norske DNB
10:05 Luksusaktier falder tungt oven på sløjt LVMH-regnskab
09:18 Aktier/åbning: Surt marked kun en håndfuld C25'ere stiger