WDH/CEO: Flere spørgsmålstegn bag forsigtige forventninger

Udgivet den 19-02-2019  |  kl. 08:54  |  
Arkiv: Foto

William Demant Holding lægger i sit årsregnskab for 2018 en ved første øjekast svagere end ventet prognose for 2019 frem.

Selskabet sigter efter et driftsresultat (EBIT) på 2,65-2,95 mia. kr. Det er dermed i den lave ende af analytikernes forventninger, idet konsensus inden regnskabet var et EBIT-resultat på 2981 - 2,98 mia. kr. - i 2019.

Og en del af forklaringen på det er, at William Demant Holding er gået ind i det nye år med en del spørsgsmålstegn på flere områder.

- Vi har forventninger med et interval på 300 mio. kr. Den lave ende af det er da lidt til den pauvre side, men det er heller ikke det, vi satser på at ramme.

- Vi har en engrosforretning, der mod slutningen af året var lidt nede i tempo, vi har et andet konkurrencebillede med flere nye produkter fra konkurrenterne, og vi har en masse nye produkter, der er på vej ud, og som vi ikke kender resultatet af, siger Søren Nielsen, der er administrerende direktør hos William Demant Holding, til Ritzau Finans.

Han peger desuden på, at selskabet fortsat har vanskeligheder i detailforretningen for høreapparater på visse enkeltmarkeder - herunder særligt det australske.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder