Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"

Udgivet den 08-11-2024  |  kl. 09:50  |  
Arkiv: Foto

Zealand Pharma har med sin vægttabskandidat Petrelintid et godt kort på hånden, vurderer amerikanske JPMorgan, der potentielt ser midlet udgøre "næste bølge inden for vægttab".

JPMorgan har på den baggrund indledt dækningen af Zealand Pharma med anbefalingen "overvægt" og kursmålet 1100 kr., skriver Bloomberg News.

Zealand Pharmas Petrelintid, der af topchef Adam Steensberg tidligere er blevet omtalt som kronjuvelen i selskabets portefølje, er modsat de mest populære fedmemidler i markedet ikke baseret på GLP-1.

Der er i stedet tale om en amylinanalog, der kan anvendes af personer, der er overfølsomme over for GLP-1-midler som Novo Nordisks Wegovy og Eli Lillys Zepbound.

Analytiker James Gordon vurderer ifølge Bloomberg News, at Petrelintid kan udvide fedmemarkedet på 140 mia. dollar med 35 mia. dollar "til de 20 pct. af patienterne med intolerance over for GLP-1".

Omtrent en tredjedel af de 20 pct. kan ende på Petrelintid, hvilket kan betyde et potentielt topsalg på 10 mia. dollar, estimerer James Gordon.

Zealand Pharma fremlagde torsdag sit regnskab for tredje kvartal uden større overraskelser. Tidligere på ugen offentliggjorde biotekselskabet nye data for Petrelintid ved Obesityweek 2024, der viste både lovende vægttab og tolerabilitet hos patienterne.

Aktien stiger fredag 6,7 pct. til 142,55 kr. Kursplusset følger dog også et fald på 5,1 pct. torsdag.

De positive vendinger om GLP-1-alternativet kan også give medvind til Gubra, der ligeledes har en amylinanalog under udvikling, og går frem med 7,1 pct. til 455 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Initiate❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne