OBLIGATIONER: Kurserne stiger, olien i fokus igen
Det danske obligationsmarked åbnede ugen med kursstigninger, primært drevet af en højere oliepris.
Den toneangivende 10-årige statsobligation 4 pct. 2015 handledes mandag eftermiddag højere i 104,25 mod 103,98 torsdag eftermiddag. Den 30-årige realkreditobligation 5 pct. 2035 lå ligeledes højere i 101,40 i forhold til 101,30 omkring torsdagens lukketid.
Mandagens marked blev præsenteret for april måneds Ifo-indeks, som måler erhvervsklimaet i Tyskland. Selvom tallet faldt til det laveste punkt siden september 2003, var de 93,3 i april tæt på analytikernes forventninger på 93,0.
Tallet fik ikke afgørende betydning for dagens kursbevægelser, som derimod igen prægedes af den stigende oliepris. De amerikanske crude futures fortsætter nemlig med at stige oven på de svage olielagertal ved sidste uges opgørelse og handles nu tæt på 56 USD per tønde.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›