Jørgen Buhl Rasmussen indtræder i Carlsbergs direktion

Udgivet den 05-10-2005  |  kl. 09:12  |  

Jørgen Buhl Rasmussen indtræder i Carlsbergs direktion i stedet for Paul Bergqvist. Paul Bergqvist tiltræder som formand for bestyrelsen for Carlsberg Sverige og fortsætter som medlem af bestyrelsen for BBH.

Det fremgår af en børsmeddelelse onsdag.

Stig Sunde udnævnes som ny adm. direktør for Carlsberg Sverige

Jørgen Buhl Rasmussen, 50, indtræder i Carlsbergs direktion med virkning fra 1. april 2006. Med titel af koncerndirektør (Executive Vice President) vil han blive ansvarlig for Carlsbergs forretninger i Østeuropa (inkl. BBH og Carlsberg Polska), samt på Balkan, i Tyrkiet og i Israel.

Jørgen Buhl Rasmussen kommer fra en stilling som Regional President for Gillette Group i England med ansvar for Rusland, Centraleuropa (Øst), Balkan, Tyrkiet, Mellemøsten og Afrika. Jørgen Buhl Rasmussen indtræder i direktionen i stedet for koncerndirektør Paul Bergqvist, som når pensionsalderen i januar 2006.

Paul Bergqvist udtræder af direktionen pr. 31. marts 2006.

Pr. 1. januar 2006 vil Paul Bergqvist også fratræde posten som adm. direktør for Carlsberg Sverige. I stedet udnævnes Stig Sunde, 42, som adm. direktør. Stig Sunde har været i Carlsberg siden 2000. Han er i dag Commercial Director og viceadministrerende direktør i Carlsberg Sverige, og før dette var han Commercial Director i Ringnes, Carlsbergs norske datterselskab.

- Vi er meget tilfredse med at kunne byde Jørgen Buhl Rasmussen velkommen i direktionen. Han har mange års operationel erfaring fra markeder, som er vigtige for Carlsberg, og han bidrager med stærke kompetencer inden for marketing og salg af mærkevarer, siger Carlsbergs koncernchef Nils S. Andersen.

Han tilføjer, at Paul Bergqvist vil blive savnet i direktionen. Paul Bergqvist påtog sig opgaven som adm. direktør i Carlsberg Sverige ved siden af jobbet som koncerndirektør i Carlsberg A/S i november 2004 efter en periode med betydelige restruktureringer i Carlsbergs svenske datterselskab.

- Udviklingen i Carlsberg Sverige er nu vendt, og det gør, at Paul Bergqvist kan overdrage posten som adm. direktør i Carlsberg Sverige til Stig Sunde. Vi er dog meget tilfredse med, at Paul Bergqvist fortsætter som medlem af bestyrelsen for BBH, samt at han tiltræder som bestyrelsesformand for Carlsberg Sverige, og på den måde sikrer kontinuiteten i disse to vigtige forretningsområder, fortsætter Nils S. Andersen.

Fra 1. april 2006 vil direktionen i Carlsberg A/S således bestå af Nils S. Andersen, koncernchef og adm. direktør, Jørn P. Jensen, koncerndirektør og CFO, og Jørgen Buhl Rasmussen, koncerndirektør.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

16:30 Kinesisk elbilkoncern sælger flere biler - Kina er dog stadig det største marked
15:49 Amerikanske indkøbschefers tillid ligger højere end ventet i december
15:43 USA/åbning: Tesla går mod strømmen i grøn start på året
15:41 Telsa falder på Wall Street efter skuffende produktionstal
15:13 Telsa falder i formarkedet efter skuffende produktionstal
14:51 DZ Bank siger nu "køb" til Vestas
14:44 Norsk energigigant får mia.-finansiering til USA-projekt med Vestas møller
14:33 Færre amerikanske nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Udsigt til grøn start efter fire dage i rødt med fokus på Unity
13:20 Europa/aktier: Svage nøgletal fra Kina giver svag start på året for luksus og biler
13:05 Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022
12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer