Jyske: Vestas kan fortsætte negativ tendens

Udgivet den 06-12-2005  |  kl. 11:28  |  

Vestas havde en rigtig dårlig start på ugen med et fald på 4 pct.. Selskabet lider fortsat under et dårligt nyhedsflow og kan meget vel fortsætte den negative tendens, vurderer Jyske Bank.

Ikke nok med, at Vestas lider af en svag nyhedsstrøm. Samtidig kunne to af de største konkurrenter mandag melde om nye ordrer, mens GE annoncerede opkøb af en vindmøllepark i Tyskland.

- Vestas kan meget vel fortsætte den negative kursudvikling den kommende tid. Investorerne forlanger håndgribelige beviser på, at selskabet har hånd om omkostningerne, før selskabet atter tilvælges, anfører Jyske Bank i en kommentar.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder