Spar Nord fastholder negativt syn på Jyske Bank

Udgivet den 25-08-2008  |  kl. 14:10  |  

Spar Nord fastholder sin negative anbefaling på Jyske Bank forud for morgendagens regnskab.

- Hovedlinierne i regnskabet ventes at være fremgang i nettorenteindtægter i kraft af en øget rentemarginal, faldende gebyrindtægter pga lavere handelsaktivitet blandt kunder, tab på egenbeholdningen og stigende hensættelser til tab på udlån. Det sidste punkt vil formodentlig være meddelelsens mest interessante element. Jyske Bank er kendt for en sund kreditpolitik kombineret med en bredt diversificeret udlånsportefølje og banken er mindre udsat end visse mindre lokalbanker, men ingen bank er immun overfor den økonomiske afmatning. Hovedlinierne forventes ikke fundamentalt forskellige fra de øvrige større banker og vi anbefaler fortsat Undervægt, ikke på grund af frygt for en katastrofe i form af kæmpetab eller andre skeletter i skabet, men ud fra en betragtning om manglende perspektiver og vækstmuligheder i forhold de øvrige større banker.

Spar Nord fastslår, at Jyske Bank-aktien ikke er billig målt på nøgletal.

- P/E på 10,3 ligger over Danske Bank, Nordea og Sydbank. Også K/IV forholdet på 1,7 er højere. Hertil kommer det manglende direkte afkast, som hidtil er blevet søgt kompenseret gennem tilbagekøbsprogrammet, et program som dog kan blive indstillet af hensyn til opretholdelse af den ønskede kapitaldækning. I sammenligning med de to større konkurrenter er Jyske Banks geografiske aktivitetsområde mere begrænset og banken har heller ikke samme fodfæste på erhvervsområdet. Jyske Bank har på forhånd meldt sig ud af en eventuel konsolidering af den danske banksektor og udover bedre konjunkturer og en generelt mere positiv holdning til bankaktier, er det svært at se hvad der kan trigge en positiv kursreaktion.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:26 Aktier/åbning: Udsalg i Genmab og Novo fortsætter på ny blodrød dag for eliteindeks
09:14 Britiske byggeaktier er i hopla efter regeringsforslag
09:02 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
08:42 Genmab bliver sænket til "hold" af Sydbank: Mangler kurstriggere på kort sigt
08:40 Råvarer: Oliepriserne stiger trods hav af bekymringer
08:22 Carlsberg sænkes til "hold" hos Jyske Bank efter stærk årsstart
08:18 Aktier/tendens: Rød dag i vente efter voldsom amerikansk nedtur - Novo og Genmab i fokus
08:03 Norsk storbank og Genmab: Fokus fremtid efter partners beslutning om Hexabody
07:53 Genmab får skåret kursmålet til 2300 kr. fra 2500 kr. af SEB efter kursklø
07:46 Tysklands De Grønne ser mulighed for finanspolitisk aftale inden ugen er omme
07:25 Trump kommer Elon Musk til undsætning: Vil købe en "splinterny Tesla"
07:17 Obligationer/tendens: Renter kan dykke efter ny Trump-panik og før jobtal
07:05 Danske Bank forventer blodrøde markeder efter største aktieudsalg i over to år
06:40 Asien: Frygt for at Trumps toldregime ender i recession dominerer
06:34 Genmabs kursmålet sænkes 10 pct. af Truist
06:34 Genmab får skåret kursmålet hos Deutsche Bank efter Hexabody-melding
06:34 Rockwool får højere kursmål hos JPMorgan
06:34 Genmabs topchef: Har flere opkøbsmål på radaren
06:32 Asien: Frygt for at Trumps toldregime ender i recession dominerer
06:32 Valuta: Aggressiv amerikansk told frygtes at lægge USA's økonomiske vækst i graven