Reimer Bo: Stein Bagger valgte mig fordi jeg er den bedste

Udgivet den 19-05-2010  |  kl. 11:12  |  

DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, forsikrer, at det er slut med at betale tv-værten Reimer Bo Christensen store beløb for udvalgte tv-interview - sådan som det angiveligt er sket i forbindelse med interviewet med Stein Bagger, der blev sendt i den bedste sendetid kl. 20 i søndags.

- Det kan jeg ikke forestille mig. Nej, siger Ulrik Haagerup til Berlingske.dk.

Stein Bagger valgte Reimer Bo, fordi han er tv-vært på '21 Søndag', siger han til Ekstra Bladet.

 

- Jeg tror, han valgte mig, fordi han mener, jeg er den bedste, siger Reimer Bo til Ekstra Bladet.

 

- Min aftale med DR er der slet ikke noget underligt ved. Jeg spurgte for lang tid siden, faktisk inden jeg startede som vært på '21 Søndag', om de ville købe et interview med Stein Bagger, hvis det lykkedes mig at skaffe det. Så jeg har bare overholdt min aftale med DR, siger Reimer Bo.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder