Torm vil styrke kapitalgrundlaget med 100 mio. dollar - vil ændre aktiens stykstørrelse

Udgivet den 31-10-2011  |  kl. 11:07  |  

Torm indkalder til ekstraordinær generalforsamling den 22. november 2011.

Som varslet på generalforsamlingen i april 2011 ønsker bestyrelsen at styrke TORMs kapitalgrundlag ved udstedelse af nye aktier med fortegningsret for eksisterende aktionærer. Kapitaludvidelsen ønskes gennemført med henblik på at tilvejebringe et kontant nettoprovenu på cirka USD 100 mio.

Som meddelt tidligere er det planen at gennemføre denne kapitaludvidelse inden midten af december 2011. Bestyrelsen indkalder derfor ved dette brev til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på, at aktionærerne kan træffe de beslutninger, der er nødvendige for at gennemføre kapitaludvidelsen.

Det aktuelle kursniveau sammenholdt med indholdet af selskabslovens regler for udstedelse af nye aktier med fortegningsret for eksisterende aktionærerne til favørkurs medfører, at det er nødvendigt, at aktionærerne vedtager at nedsætte aktiekapitalen ved at ændre aktiernes stykstørrelse fra 5 kr. til 1 kr. Efterfølgende vil den nominelle aktiekapital blive udvidet gennem udstedelse af nye aktier. Der vil på generalforsamlingen blive redegjort nærmere for forslagene og tidsplanen for kapitaludvidelsen.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder