Europa/aktie: Højeste niveau i næsten to år

Udgivet den 02-01-2013  |  kl. 18:03  |  

Kursstigningerne prægede de europæiske aktiemarkeder onsdag, efter at begge kamre i USAs kongres nu er blevet enige om en budgetaftale, der i første omgang afværger, at den amerikanske økonomi styrter ud over den finansielle afgrund.

De store europæiske indeks i London, Frankfurt og Paris sluttede den første handelsdag i det nye år med markante stigninger på 2,2-2,6 pct., mens det bredere Stoxx 600-indeks steg 2,0 pct., til 285,12, som er det højeste niveau i 22 måneder efter at 2012 bød på den største årlige stigning på 14 pct. for indekset. Tyske DAX steg 2,2 pct. til femårs-rekord, og FTSE 100 i London steg 2,2 pct. og passerede dermed 6000 niveauet for første gang i halvandet år.

Blandt højdespringerne lå det britiske mineselskab Glencores aktie med en stigning på 7,0 pct. Og Nokia var med i toppen med en kursstigning på 3,1 pct., efter at den finske telefon-producent rapporterede, at den seneste leverance af smartphonen Lumia til Kina blev udsolgt på kun 20 minutter.

Og der lå også positive kinesiske data - nemlig for fremstillingsindustrien - til grund for kursstigninger på mere end 3 pct. hos mineselskabet Rio Tinto og bilkoncernen Volkswagen, rapporterer Bloomberg News.

Verdens største stålproducent Arcelormittal solgte en del af sine canadiske aktiviteter for 1,1 mia. dollar, og markedet kvitterede med den største kursstigning i 11 uger på 4,5 pct.

13 af Stoxx-indeksets 14 bil-aktier havde fremdrift med stigninger til den største bilkoncern, Volkswagen på 3,7 pct., mens Porche-aktien steg 2,6 pct., og BMW vandt 3,9 pct. til det højeste niveau i 20 år.

BAE steg 4,1 pct., efter at den britiske leverandør til militæret drager fordel af, at den amerikanske budgetaftale udsætter besparelser i det amerikanske militær, der står for 45 pct. af BAEs omsætning.

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport
11:38 Aktier/middag: Mærsk får klø efter afblæst strejke mens DSV's aktiesalg giver optur
11:07 Novo får skåret kursmålet med en halvtredser hos Nykredit
10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank