Rockwool/CFO: Andet kvartal bliver langsommere

Udgivet den 23-05-2014  |  kl. 07:11  |  

Stenuldsproducenten Rockwool havde godt gang i toplinjevæksten i første kvartal, dels på grund af opkøbene af Chicago Metallic Corporation og Heck Wall Systems (tidligere BASF Wall Systems, red.) sidste år, og dels på grund af flere arbejdsdage og bedre vejr i perioden, end tilfældet var sidste år.

I de første tre måneder af året voksede Rockwools salg med 15 pct. til 3616 mio. kr. fra 3145 mio. kr. i første kvartal sidste år, mens den organiske vækst var 11 pct.

Og det bliver da også vanskeligt at holde dampen så højt oppe i andet kvartal, afslørede Rockwools finansdirektør, Gilles Maria, på en telekonference efter regnskabet sent torsdag.

- Andet kvartal vil ikke ramme samme niveau, men jeg kan ikke sætte flere ord på. Sidste år blev nogle projekter udskudt til andet kvartal på grund af en hård vinter, hvor nogle projekter i år er blevet fremrykket. Samtidig betyder påskens placering, at der var flere arbejdsdage i første kvartal i år, end der var sidste år, og at der dermed er færre arbejdsdage i andet kvartal i år, end der var sidste år, sagde han ved telekonferencen.

Præcis hvor stor forskellen bliver, kan finansdirektøren ikke fortælle, men skæver man til Rockwools forventninger til hele 2014, som blev fastholdt i forbindelse med regnskabet for første kvartal, er der udsigt til en vis opbremsning i væksten.

Rockwool venter en salgsvækst på 12 pct. inklusive opkøbene sidste år, mens den organiske vækst for hele året ventes at blive på 5 pct.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

07:51 Leo Pharma snupper IR-chef fra Danske Bank før mulig børsnotering
07:45 Norsk storbank ser større efterspørgsel på lån og tjener bedre end ventet
07:26 Embla Medical ser frem mod udvidet dækning i USA efter stærkt tredje kvartal
07:20 Obligationer/tendens: Rentestigning i sigte forud for taler fra ECB-direktører
07:10 Logitech løfter forventninger efter stigende efterspørgsel
06:42 Asien: Høje renter og politisk usikkerhed presser asiatiske børser sydover
06:35 Mærsks asistiske konkurrenter stiger tirsdag efter opjustering
06:34 Først til 4000? Nvidia er favorit i kampen om næste milepæl
06:34 Mærsk opjusterer for milliarder: Strejke, uro og købelyst holder hånden under fragtpriser
06:32 Asien: Høje renter og politisk usikkerhed presser asiatiske børser sydover
06:32 Valuta: Stigende renter presser dollar til stærkeste niveau i to en halv måned
06:32 USA/T-bond: Lange rente i højeste niveau tre måneder
06:32 USA/lukning: Beskedne kursfald mandag - reddet af Nvidia- og Apple-rekorder
06:30 Kalender med link - tirsdag den 22. oktober
18:03 Europa/aktier: Kun energi flød oven på i sur start på europæiske handelsuge
17:55 Mærsk opjusterer forventninger til 2024 efter stærk efterspørgsel i containermarkedet
17:29 Mærsk dropper centralt punkt i retssag mod Aarhus Havn efter aftale med konkurrent
17:24 Mandagens obligationer: Betragtelig stigning over dagen
17:09 Mandagens aktier: Coloplast erobrede toppladsen i svagt negativt eliteindeks
16:38 Spar Nord får højere kursmål hos Carnegie