Boligsidens Markedsindeks: Salgstiden for ejerlejligheder nu under 100 dage

Udgivet den 10-06-2015  |  kl. 07:00  |  

 

Lejlighed. Foto David Buchmann (Boligsiden.dk)

Et nærmest umætteligt marked for ejerlejligheder har nu presset salgstiden ned under 100 dage. På landsplan lå salgstiden for ejerlejligheder i maj måned på bare 96 dage i gennemsnit. Det er den laveste salgstid for ejerlejligheder, Boligsiden.dk har registreret de seneste fem år. Salgstiden faldt med 8,1 procent fra april til maj, og lå i maj 25,1 procent under niveauet i maj 2014.

 

”Der er et evigt pres på ejerlejlighederne i byerne, hvor både unge studerende vil bo, men også ældre, pengestærke borgere, der efter en årrække i parcelhus i forstaden vender næsen mod byens liv og kulturtilbud. Byen går aldrig af mode, og det er den øgede efterspørgsel, der bliver ved med at presse priserne op og salgstiden ned”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

I Region Hovedstaden var den gennemsnitlige salgstid i maj på bare 76 dage i gennemsnit. Region Nordjylland har oplevet det største fald i salgstiden. Her faldt den 15,9 procent fra april til maj, hvor den lå 38,4 procent under niveauet i maj 2014.

 

Prisen fortsætter i vejret

Salgspriserne på ejerlejlighederne forstsatte i vejret i maj, hvor en stigning på 1,5 procent betød, at salgsprisen kom op på 24.240 kroner pr. kvadratmeter. Region Hovedstaden har de højeste salgspriser, der efter en stigning på 1,6 procent i maj kom op på 28.489 kroner pr. kvadratmeter.

 

”Historisk set stiger priserne her i foråret, men vi har set prisstigninger på ejerlejligheder allerede fra starten af året, så man kunne forestille sig, at pusten ville gå lidt af ballonen. Det er dog langt fra tilfældet; de seneste tre år har stigningen i maj holdt sig til mellem 0,5 og 1,3 procent, så maj i år har budt på større prisstigninger end normalt”, siger Birgit Daetz, og fortsætter:

 

”Indtil videre er der intet, der tyder på en afmatning af markedet for ejerlejligheder. Prisstigningerne rammer mindre hårdt, fordi renten har været presset i bund, og de månedlige udgifter derfor har holdt sig på et niveau, der på ingen måde afskrækker køberne”.

 

I maj måned steg udbuddet af ejerlejligheder, og i Region Hovedstaden er der nu 3.253 lejligheder at vælge imellem. Nedslaget fortsætter med at falde, og i maj lå nedslaget for ejerlejligheder på landsplan på 353 kroner pr. kvadratmeter, eller hvad der svarer til en kontant rabat på bare 28.240 kroner for en ejerlejlighed på 80 kvadratmeter.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

11:47 Zealand trækkes ned af sænket kursmål hos Jefferies: Lancering af Glepaglutid trækker ud
11:38 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter inflationsacceleration i Hessen
11:21 Aktier/middag: Unibrew og Novo presset af sure analytikere i rødt C25
11:14 Unibrew ramt af største kursfald i 12 uger: Går til bunds i Europa
11:08 Amerikansk HR-specialist vil opsluge rival
11:04 Britiske luftfartsaktier sendes ned: Uvejr og aflysninger kan være årsagen
10:05 Europæiske PMI-tal oprevideres i endelig decemberopgørelse
09:51 Europæiske chipaktier løftes af Microsofts investeringsplaner
09:15 USA/Jyske Bank: Stigende ledighed kan øge forventninger til nye rentenedsættelser
09:13 Aktier/åbning: C25 starter ugen i rødt tynget af Novo og Unibrew
08:54 Jyske Bank hæver sit skøn for gaspriserne: Slut med russisk gas sender prisen op
08:48 Obligationer/åbning: Renter tikker op før tyske inflationstal
08:02 Nippon Steel sendes ned efter Bidens blokering af opkøb
07:52 Aktier/tendens: Positiv ugestart i vente i efter plusser i USA - Novo og Unibrew i fokus
07:48 Råvarer: Toppen tages af olieprisstigninger efter styrket dollar og udsigt til sanktioner
07:31 Novo får skåret stor luns af kursmålet efter Cagrisema-skuffelse
07:00 Obligationer/tendens: Højere renter frem mod uge spækket med nøgletal
06:47 Borgerlige partier varsler fælles front for at genvinde tabt tillid
06:46 Valuta: Dollar svækkes en smule forud for vigtige nøgletal
06:40 Novo nye vægttabsmiddel vil skuffe salgsmæssigt vurderer Jefferies: Kursmålet skæres