AaB A/S gennemfører det omvendte aktiesplit af alle aktier i konsolideringsforholdet 800:1
NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Børsmeddelelse nr. 2017/22
Aalborg 26. juli 2017
På den ekstraordinære generalforsamling i Aalborg Boldspilklub A/S 26. juni 2017 blev der vedtaget en aktiesammenlægning af alle selskabets aktier gennem et omvendt aktiesplit i konsolideringsforholdet 800:1. Det omvendte aktiesplit reducerer antallet af udstedte aktier i selskabet, således at 800 aktier à nominelt kr. 0,25 sammenlægges til én aktie à nominelt kr. 200, altså i forholdet 800:1.
27. juni 2017 udsendte AaB A/S en meddelelse om indløsning til alle indehavere af aktier, hvilket udløste en fire-ugers indløsningsperiode, der udløb 25. juli 2017, kl. 23:59:59 CET. Aktieposter på færre end 800 aktier à nominelt kr. 0,25 såvel som eventuelle overskydende aktier á kr. 0,25 efter sammenlægning til et helt antal aktier i overensstemmelse med konsolideringsforholdet indløses kontant af selskabet ved betaling af kr. 0,31 (afrundet for at muliggøre betaling) pr. aktie à nominelt kr. 0,25 i overensstemmelse med meddelelsen om indløsning.
Som anført i meddelelsen om indløsning kan indehavere af aktier, der er uenige i indløsningskursen, senest tre måneder efter datoen for indløsning af aktier, dvs. senest 30. oktober 2017, anmode om, at indløsningskursen fastsættes af en skønsmand, som udmeldes af retten på selskabets hjemsted. Efter udløbet af en sådan tre-måneders periode 30. oktober 2017 kan sådanne aktionærer ikke længere anmode om, at indløsningskursen fastsættes af en skønsmand.
Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Stephan Schors
Administrerende direktør
For yderligere oplysninger: Stephan Schors 4114 1319
Vedhæftede filer:
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›