Vestas-konkurrent får store tæsk på børsen efter regnskab

Udgivet den 27-07-2017  |  kl. 10:10  |  

Tysk-spanske Siemens Gamesas første regnskab siden fusionen er præget af tilbagegang både på ordresiden og indtjeningen udløst af nye markedsvilkår i Indien.

Det straffes af aktiemarkedet, der sender aktien ned med 14,5 pct. til 15 euro efter knap en times handel torsdag morgen. Vestas-aktien har også en skidt dag med et fald på 2,7 pct. til 610 kr.

Vindmølleselskabet, der konkurrerer med danske Vestas, måtte se omsætningen falde til 2,69 mia. euro fra 3,15 mia. euro i tredje kvartal, der dækker over perioden april-juni.

Dykket gav også skrammer på bundlinjen, der faldt med omkring 20 pct. til 211 mio. euro, oplyser selskabet ifølge Bloomberg News. Samtidig faldt ordreindgangen med 25 pct. til 1,95 gigawatt.

Det indiske marked er overgået til et auktionsbaseret system, som kortsigtet har skabt usikkerhed om volumenerne. Samtidig er støtteordninger og skatteinitiativer blevet mindsket. Det har midlertidigt medvirket til en nedgang på det indiske marked.

Fraregnes Indien steg Siemens Gamesas omsætning med 1,6 pct.

Siemens Gamesa har nu rettet opmærksomheden mod integrationen af de to virksomheder og er i færd med at se på selskabets produktprogram, aftaler med underleverandører og produktion.

En ny strategiplan vil blive annonceret 15. november på selskabets kapitalmarkedsdag, hvor der også vil komme nyt om produktporteføljen og finansielle mål for 2018-2020, skriver selskabet i regnskabet, der dog løfter sløret for øgede synergier.

De ventede synergier ved fusionen på 230 mio. euro skal nu anses som et minimum og ventes fuldt indfriet allerede i år tre - et år tidligere end oprindeligt planlagt.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse
11:39 Aktier/middag: Novo blandt højdespringerne i grønt C25 efter stor rentesænkning i USA
11:23 Apple har udsigt til advarsel fra EU for tætlukket styresystem
11:19 Rater på containerfragt falder igen - ni uger med fald på stribe
10:55 Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025
10:15 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank: Nedjustering ventes i tredje kvartal
09:42 Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer
09:22 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank
09:14 Aktier/åbning: Fuld grøn plade i C25 efter stor rentesænkning i USA
08:41 Obligationer/åbning: Let stigende rente trods amerikansk rentereduktion
08:31 Aktier/tendens: Plusser i vente efter amerikansk rentereduktion
08:13 Unicredit står klar som køber af Tysklands aktier i Commerzbank
08:09 Råvarer: Amerikansk rentenedsættelse giver ikke forventet boost til oliepriserne
07:58 Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet