Fredagens aviser med Nordea, Mærsk og Danske Bank

Udgivet den 22-09-2017  |  kl. 06:05  |  

BØRSEN

NORDIC AVIATION CAPITAL OVERGÅR SIG SELV IGEN

Nordic Aviation Capital, der har en flåde på 350 fly, overgår sig selv for 21. gang. Regnskabet viser en toplinje på 4,3 mia. kr. med et driftsoverskud på 2,4 mia. kr., og kurven fortsætter. Nordic Aviation har 17 fly i klemme hos det krakkede Air Berlin, men bankerne står i kø for at låne penge til selskabet. (Forside, side 6-7)

TRODS BLØDENDE TAL HOS OMINTO FIK STIFTER STOR BONUS

Mens pengene fosser ud af det børsnoterede it-selskab Ominto, fik den danske stifter, administrerende direktør og storaktionær, Michael Hansen, tidligere på året millionbonus for at føre selskabet på Nasdaq-børsen i New York. (Side 8)

NORDEA JAGTER FINTECHS OG PARTNERE TIL DIGITAL FABRIK

Investeringer og partnerskaber skal gøre Nordea til en ægte digital bank, siger topchef Casper von Koskull. Han tror på færre filiallukninger over de kommende år. (Side 10)

BAVARIAN NORDIC MANEDE TIL RO I NEW YORK

Bavarian Nordic fokuserede på sin kliniske pipeline fremfor den fejlslagne Prostvac-satsning og beroligede analytikerne på selskabets kapitalmarkedsdag i New York torsdag. (Side 12)

MÆRSKS RATING USIKKER EFTER SALG

De to største ratingbureauer sætter spørgsmålstegn ved Mærsks kreditværdighed. Og selv efter Tankers-salget er der usikkerhed, lyder det. (Side 17)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKE BANK VENTER FLERE HVIDVASKAFSLØRINGER

Danske Banks topchef, Thomas Borgen, udvider undersøgelsen af hvidvask i Danske Banks estiske filial. 3000 kunder fra 2007 skal endevendes i ny stor undersøgelse, der kan munde ud i politianmeldelser, fyringer og nye afsløringer. (Forside, side 4)

A.P. MØLLER HOLDING VIL SATSE MILLIARDER PÅ NYE FORRETNINGER

Mærsk-familien foran milliardopkøb i helt nye brancher. Opkøbet af Maersk Tankers vil være det første af flere opkøb. Helt andre typer virksomheder vil fremover blive købt til, siger topchef Robert Uggla i et interview med Berlingske. (Side 8-9)

MÆRSK TAVS OM BAGGRUND FOR MAERSK TANKERS-SALG

A.P. Møller-Mærsk holder tæt med, hvorfor to investeringsbanker kom frem til, at det var bedst sælge Maersk Tankers til Mærsk-familien. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PFA SKYDER MILLIONER I NY BYDEL

Pensionsselskabet PFA allierer sig med en lokal entreprenør og Aalborg Kommune i jagten på afkast. Sammen skal parterne udvikle en helt ny bydel i Aalborg. (Side 3)

HØJ SVENSK FLYSKAT KAN GIVE FORDEL FOR DANMARK

Den svenske regering vil lægge skat på flyrejser på mellem 60 og 400 svenske kr. Det giver Københavns Lufthavn en konkurrencefordel. (Side 3)

ANALYTIKERE SIGER GOD FOR SALG AF TANKERS

Der er ifølge analytikere ikke noget at komme efter i prissætningen af Maersk Tankers. Kritikken er ellers haglet ned fra mindretalsaktionærerne i A.P. Møller-Mærsk, der savner dokumentation for, at handlen mellem de nærtstående parter er foregået på fair og rimelige vilkår. (Side 4)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse
11:39 Aktier/middag: Novo blandt højdespringerne i grønt C25 efter stor rentesænkning i USA
11:23 Apple har udsigt til advarsel fra EU for tætlukket styresystem
11:19 Rater på containerfragt falder igen - ni uger med fald på stribe
10:55 Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025
10:15 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank: Nedjustering ventes i tredje kvartal
09:42 Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer
09:22 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank
09:14 Aktier/åbning: Fuld grøn plade i C25 efter stor rentesænkning i USA
08:41 Obligationer/åbning: Let stigende rente trods amerikansk rentereduktion
08:31 Aktier/tendens: Plusser i vente efter amerikansk rentereduktion
08:13 Unicredit står klar som køber af Tysklands aktier i Commerzbank
08:09 Råvarer: Amerikansk rentenedsættelse giver ikke forventet boost til oliepriserne
07:58 Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet
07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:41 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:36 Mærsks asiatiske konkurrenter viser positive takter torsdag
06:34 NTG køber tysk logistikselskab for 424 mio. kr.
06:33 USA's centralbank ser nu lavere inflation i 2024