Trump: Folk er skuffede over Federal Reserve

Udgivet den 31-10-2019  |  kl. 22:26  |  

Onsdag sænkede den amerikanske centralbank sin ledende rente med 0,25 pct.point. Samtidig indikerede banken i sin rentemelding en pause i nedsættelserne - efter tre i rap - uden helt at smække døren i for det.

Meldingen blev positivt modtaget af investorerne, som onsdag sidst i handelen sendte aktierne op.

Man kan dog ikke sige det samme om Donald Trumps vurdering af Federal Reserves beslutning. Præsidenten har længe kritiseret centralbanken og formand Jerome Powell, som Trump selv udpegede i 2018, for at have hævet renterne for meget, for hurtigt og nu sænket dem for lidt, for langsomt.

Den kritik er ikke anderledes dagen efter rentenedsættelsen.

- Folk er skuffede over Jay Powell og Federal Reserve. Fed har gjort det forkert fra begyndelsen, for hurtig, for langsom. De strammede tilmed i starten, skriver Donald Trump på Twitter.

- Andre løber i cirkler om dem og griner hele vejen til banken. Dollaren og renter gør ondt på vores fremstillingsvirksomheder. Vi bør have lavere renter end Tyskland, Japan og andre.

Præsidenten peger på, at de relativt højere renter, som gør det dyrere at låne og styrker dollaren, hvilket svækker konkurrenceevnen hos amerikanske virksomheder. Han synes derfor, trods sin handelskrig med Kina, at Federal Reserve er problemet. Ikke Kina.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  Kina❯  USA❯ 

Seneste nyheder

13:06 Novo-rival stiger oven på regnskabstal - indtjening er bedre end ventet
12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank
10:17 WS Audiology har nye lanceringer på vej: "Kan skubbe os mod toppen af vækstprognosen"
10:09 Norden kan sætte kryds ud for målsætningerne frem til 2024: 2025 bliver noget andet
10:02 Novo er i færd med at skrue op for antallet af startdoser med Wegovy i USA
09:34 GN-topchef ser stærkt vækstbidrag fra ny høreapparatfamilie
09:26 Aktier/åbning: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trækker godt op efter tal i grøn åbning
09:24 Ørsted ser risiko for amerikansk nedskrivning på 5 mia. kr.
09:01 Ørsted/CEO: Tilfreds med driften efter udfordrende år
08:48 Mærsk/Sydbank: Aktietilbagekøb, højere udbytte og stærk årsafslutning kan sende aktien op
08:42 Sydbank: Stor dramatik om Ørsted men selve regnskabet var inden for skiven
08:37 Obligationer/åbning: Marginal rentestigning fra start
08:37 Aktier/tendens: Regnskabssæson fortsætter i højt gear med Carlsberg, Mærsk og Ørsted
08:29 GN-topchef: Vigtige headsetmarkeder vender retur til plus ét efter ét