DLH: Indgår betinget aftale om salg af driftsmæssige aktiviteter

Udgivet den 12-11-2019  |  kl. 18:37  |  

DLH har indgået en betinget aftale om salg af alle driftsmæssige aktiviteter vedrørende grossistvirksomheden i Danmark til et konsortium bestående af norske Treschow Fritzøe og svenske Ljunghold med en samlet transaktionsværdi på 112,5 mio. kr.

Det oplyser DLH tirsdag eftermiddag.

Det norske og svenske selskab vil ifølge meddelelsen etablere et nyt dansk selskab, som skal drive DLH's driftmæssige aktiviteter videre, lyder det. Efter salget er koncernen uden aktiviteter.

- Det nuværende børsnoterede selskab vil fra og med 1. januar 2020 således forventeligt bestå af en børsnotering med en ophørende forretning, kontanter og et ikke aktiveret skatteaktiv, hedder det i meddelelsen.

Prisen er estimeret til 101,8 mio. kr. for aktiverne ved udgangen af 2019 samt et kontant indestående, som anslås til 10,7 mio. kr. ved overdragelsestidspunktet den 31. december 2019. Det giver en samlet salgspris på 112,5 mio. kr. før transaktionsomkostninger, der vurderes at udgøre 10,8 mio. kr.

DLH har i forbindelse med frasalget givet "sædvanlige" garantier med et ansvar op til 25 pct. af transaktionsprisen, ligesom koncernen i en periode på 18 måneder ikke må udlodde så meget til aktionærerne, at egenkapitalen falder under 25 mio. kr.

Salget er betinget af en godkendelse fra DLH's aktionærers side, og bestyrelsen vil snarest indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, som skal behandle spørgsmålet.

- Salget af DLH's grossistvirksomhed afslutter en tre års målrettet og meget succesfuld turnaround proces, hvor DLH koncernen efter nogle turbulente år med massive underskud og meget høj gæld først skulle afvikles og herefter genoprette en dansk drift med lønsom vækst, udtaler bestyrelsesformand Michael Hove, i meddelelsen.

Når salget er gennemført anslås det, at DLH vil have en egenkapital på 100 mio. kr. Det er endnu ikke besluttet, hvad der skal ske med salgsprovenuet, og koncernen peger på, at der kan ske en udlodning såvel som et tilbagekøb af aktier. Bestyrelsen vil også undersøge mulighederne for at fortsætte med nye aktiviteter samt om køberne af aktiverne ønsker at overtage børsnoteringen.

DLH har et "betydeligt" skatteaktiv, som endnu ikke er blevet aktiveret. DLH ser derfor en effektiv skattesats på 0 pct. i både 2019 og 2020.

/ritzau/FINANS

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal