Selskabsmeddelelse 5/2021

Udgivet den 31-03-2021  |  kl. 09:08  |  

INDKALDELSE til ordinær generalforsamling i Nordic Shipholding A/S

Bestyrelsen indkalder herved til den ordinære generalforsamling i Nordic Shipholding A/S, CVR-nr. 76 35 17 16 ("Selskabet"), der afholdes

fredag den 23. april 2021, kl. 10.30,
Gorrissen Federspiel, Axel Towers, Axeltorv 2, 1609 København V.

Vigtig information
For at minimere risikoen for smitte med COVID-19 og som følge af myndighedernes seneste anbefalinger anmodes vores aktionærer om ikke at deltage fysisk i den ordinære generalforsamling.


Vi opfordrer alle vores aktionærer til i stedet at afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til at brevstemme. Fuldmagt kan afgives til og med mandag den 19. april 2021. Brevstemme kan afgives til og med torsdag den 22. april 2021, kl. 12.00. Se yderligere information nedenfor.

Aktionærer, der har anmodet om adgangskort, vil blive tilbudt elektronisk adgang til at se generalforsamlingen.

Vi opfordrer vores aktionærer til at indsende eventuelle spørgsmål til info@nordicshipholding.com før generalforsamlingen. Spørgsmål vil blive besvaret på Selskabets hjemmeside, www.nordicshipholding.com, eller på selve generalforsamlingen.

Dagsorden:

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2020 Redegørelse om kapitaltab, jf. selskabslovens § 119 Fremlæggelse af årsrapporten for 2020 til godkendelseMeddelelse af decharge til medlemmer af bestyrelse og direktionBeslutning om disponering af årets resultatPræsentation af vederlagsrapporten 2020Godkendelse af honorar til bestyrelsen for 2021Valg af medlemmer til bestyrelsenValg af revisorEventuelt


Fuldstændige forslag

Punkt 1 - Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2020
Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2020 vil blive forelagt på den ordinære generalforsamling, herunder en redegørelse for selskabets kapitaltab som anført i selskabsmeddelelse nr. 3 af 23. marts 2021.

Punkt 2 - Fremlæggelse af årsrapporten for 2020 til godkendelse
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender Selskabets årsrapport for 2020, herunder bestyrelsens faktiske vederlag for 2020.

Punkt 3 - Meddelelse af decharge til medlemmer af bestyrelse og direktion
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen meddeler decharge til medlemmer af bestyrelse og direktion.

Punkt 4 - Beslutning om disponering af årets resultat
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender bestyrelsens forslag om resultatdisponering i henhold til årsrapporten for 2020. Resultatet for regnskabsåret 2020 allokeres til overført resultat.

Punkt 5 - Præsentation of vederlagsrapporten 2020
Selskabet har udarbejdet en vederlagsrapport for regnskabsåret 2020 til præsentation på generalforsamlingen. Vederlagsrapporten 2020 er udarbejdet i henhold til gældende regler med henblik på at styrke gennemsigtigheden i aflønningsrapporteringen. Rapporten angiver vederlag tildelt eller skyldigt i regnskabsåret 2020 til Selskabets bestyrelse og direktion.

Vederlagsrapporten er vedlagt som bilag 1 og er tilgængelig på Selskabets hjemmeside, www.nordicshipholding.com.

Punkt 6- Godkendelse af bestyrelsens honorar for 2021
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender følgende uændrede vederlag til medlemmer af bestyrelsen for regnskabsåret 2021:

Formanden for bestyrelsen: DKK 240.000.

Øvrige medlemmer af bestyrelsen: DKK 175.000, idet der ikke betales vederlag til bestyrelsesmedlemmerne Jon Lewis, Kanak Kapur og Philip Clausius.

Punkt 7 - Valg af medlemmer til bestyrelsen
Bestyrelsen foreslår genvalg af Knud Pontoppidan (formand), Jon Lewis (næstformand), Kanak Kapur, Esben Poulsson, Jens V. Mathiasen og Philip Clausius til bestyrelsen.

En beskrivelse af hver enkelt kandidats baggrund og ledelseshverv er vedlagt som bilag 2 og er tillige tilgængelig på Selskabets hjemmeside, www.nordicshipholding.com.

Punkt 8 - Valg af revisor
Bestyrelsen foreslår genvalg af Selskabets nuværende revisor, PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Bestyrelsen bekræfter, at forslaget ikke er blevet påvirket af tredjeparter og ikke er underlagt aftalevilkår, som begrænser generalforsamlingens valg af visse revisorer eller revisionsfirmaer.

--o0o--

Vedtagelseskrav
Alle dagsordenens punkter kan vedtages med simpel majoritet.

Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret
Selskabets aktiekapital udgør nominelt DKK 40.615.840,30 og er fordelt på 406.158.403 aktier á nominelt DKK 0,10. Hver aktie á nominelt DKK 0,10 giver én stemme.

Registreringsdatoen er fredag den 16. april 2021.

Aktionærer, der besidder aktier i Selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. De aktier, aktionæren besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens aktier i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som Selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort, som beskrevet nedenfor.

Adgangskort
Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort.

Adgangskort kan rekvireres via VP Investor Services A/S' hjemmeside, www.vp.dk/gf. Adgangskort kan yderligere rekvireres ved henvendelse til VP Investor Services A/S, per telefon: 43 58 88 66, via e-mail: vpinvestor@vp.dk eller ved skriftlig henvendelse til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S ved at anvende en blanket, der kan hentes på Nordic Shipholding A/S' hjemmeside, www.nordicshipholding.com.

Anmodningen skal være VP Investor Services A/S i hænde senest mandag den 19. april 2021.

Fuldmagt
Aktionærer, der ikke har mulighed for at deltage på den ordinære generalforsamling, kan afgive en fuldmagt til bestyrelsen eller en tredjepart. Fuldmagter kan afgives elektronisk via Investor Services A/S' hjemmeside, www.vp.dk/gf. Fuldmagter kan yderligere afgives skriftligt ved at anvende en blanket, der kan hentes på Nordic Shipholding A/S' hjemmeside, www.nordicshipholding.com. Den underskrevne skriftlige blanket indsendes til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S, eller e-mail: vpinvestor@vp.dk.

Fuldmagter skal være VP Investor Services A/S i hænde senest mandag den 19. april 2021.

Brevstemme
Aktionærer, der ikke har mulighed for at deltage på den ordinære generalforsamling, kan indsende deres stemme med post (brevstemme). Brevstemmer kan indsendes elektronisk via VP Investor Services A/S' hjemmeside, www.vp.dk/gf. Brevstemmer kan yderligere indsendes skriftligt ved at anvende brevstemmeblanketten, der kan hentes på Nordic Shipholding A/S' hjemmeside, www.nordicshipholding.com. Den underskrevne brevstemme kan indsendes til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S, eller e--mail: vpinvestor@vp.dk.

Brevstemmer skal være VP Investor Services A/S i hænde senest torsdag den 22. april 2021, kl. 12.00.

Yderligere oplysninger
På Selskabets hjemmeside, www.nordicshipholding.com, vil der frem til og med dagen for generalforsamlingen kunne findes yderligere oplysninger om generalforsamlingen, herunder indkaldelse med dagsordenen og de fuldstændige forslag samt bilag 1 (vederlagsrapport 2020) og bilag 2 (CV), årsrapporten for 2020 og oplysninger om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen.

Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærer kan stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen ved enten at indsende sådanne spørgsmål ved almindelig post til Nordic Shipholding A/S, Amaliegade 33B, 3. sal, 1256 København K, eller via e-mail: info@nordicshipholding.com. Spørgsmålene skal være Selskabet i hænde senest torsdag den 22. april 2021.

Persondata
For nærmere information om, hvordan Selskabet indsamler og behandler personoplysninger, henvises til Selskabets hjemmeside www.nordicshipholding.com, hvor Selskabets politik for behandling af personoplysninger samt information om beskyttelse af persondata er tilgængelig.

Forfriskninger
Der vil ikke blive serveret forfriskninger ved årets ordinære generalforsamling.

København, den 31. marts 2021

Bestyrelsen

Vedhæftede filer

Bilag 1 Bilag 2

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA
10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi
09:06 Obligationer/åbning: Fald i internationale renter smitter af i Danmark
09:04 Spar Nord blev hevet op af klart højere renteindtægter i første kvartal
09:03 Alm. Brands forsikringsdrift og grønne markeder trak opjustering i vådt kvartal