Tirsdagens aktier: Ørsted og GN blev kølhalet i surt marked

Udgivet den 05-09-2023  |  kl. 17:03  |  
Arkiv: Foto

Ørsted og GN kørte tirsdag parløb mod bunden, hvor førstnævnte var ramt af risiko for yderligere nedskrivninger og en mulig kreditnedgradering, mens sidstnævnte var presset af meldingen om en sammenlægning af de to divisioner.

Novo Nordisk fortsatte sit rekordridt med årets 27. lukkerekord, og aktien var med et plus på 1,0 pct. til 1323,60 kr. med til at mindske nedturen for C25-indekset, der lukkede med et fald på 1,0 pct. i 1737,55.

GN BAKKEDE EFTER MINDRE SANDSYNLIGHED FOR OVERTAGELSE

GN annoncerede mandag aften, at det vinker farvel til sine divisioner som to selvstændige selskaber og har udpeget Peter Karlströmer som topchef for koncernen.

Peter Karlströmer har hidtil stået i spidsen for GN Audio, der nu er fortid, ligesom det også er tilfældet for GN Hearing. Samtidig forlader koncernchef og GN Hearings topchef, Gitte Aabo, selskabet for i stedet at fokusere på en bestyrelseskarriere.

Sammenlægningen af de to divisioner giver ifølge Mads Zink både plusser og minusser.

Men at dømme ud fra kursen, der blev sendt 7,6 pct. lavere til 129,45 kr., fleste af sidstnævnte.

- Det giver selvfølgelig en større risiko, at man skal i gang med en stor integration, og det gør også, at markedet vurderer GN, som en mindre sandsynlig overtagelseskandidat. Det er nok derfor, aktien handler ned i dag, vurderer Mads Zink.

ØRSTED TIL BUNDS EFTER RISKO FOR YDERLIGERE NEDSKRIVNINGER

Endnu værre gik det Ørsted, der tabte 8,3 pct. til 395,70 kr.

Dermed fortsatte energiselskabet nedturen efter sidste uges varsel om milliardnedskrivninger af havvindprojekter i USA. Den melding kom sent tirsdag i sidste uge, hvor aktien var lukket i 559,40 kr.

Den amerikanske investeringsbank JPMorgan vurderede tirsdag, at der er risiko for yderligere nedskrivninger efter et møde med den danske energikoncern.

- Vi gik fra dette "roadshow" med følelsen af, at håbet om støtte fra lovgiverne, om end stadig til stede, er blevet betydeligt reduceret og en fortsat usikkerhed omkring risikoen for yderligere nedskrivninger for forsyningskædedelen, skriver analytikere fra JPMorgan.

Yderligere sænkede kreditvurderingsbureauet Moody's udsigterne for sin kreditvurdering til negative.

Signalværdien i Moody's sænkning af udsigterne for Ørsteds kreditværdighed er negativ og skaber en øget nervøsitet, påpeger Danske Banks chefhandler Mads Zink.

- Det giver en usikkerhed i markedet og nervøsitet blandt investorerne. Den sender aktien ned mere end noget andet, forklarer han.

Den ligeledes grønne Vestas-aktie kørte med på den røde bølge, og vindmølleaktien sluttede med et minus på 3,4 pct. i 157,16 kr.

Tryg-aktien lukkede med et plus på 1,9 pct. i 132,25 kr., efter at Morgan Stanley løftede sin anbefaling for forsikringsaktien til "overvægt" fra "ligevægt" med et kursmål, der er hævet med 2 kr. til 178 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:53 Ringkjøbing Landbobank får flere påbud efter tilsynsbesøg
17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental