USA/tendens: Rolig aktiestart i vente med fokus på Disney og Powell

Udgivet den 09-11-2023  |  kl. 13:52  |  

Efter stigninger syv handelsdage i træk peger futures torsdag på en tæt på uændret aktieåbning i USA.

Den gode stime var ved at blive brudt onsdag, men det brede S&P 500-indeks fik kort før børslukketid løftet sig op i et plus for dagen på 0,1 pct.

Dermed steg indekset for ottende dag i træk, hvilket ikke er sket siden november 2021, hvor stigningsrækken stoppede ved de otte.

I løbet af de seneste otte dage er S&P 500 steget 6,4 pct.

Futures for indekset peger torsdag ved 13.45-tiden op med 0,1 pct., hvilket skaber håb om fortsat fremgang.

Futuren for Dow Jones stiger ligeledes med 0,1 pct., mens Nasdaq-futuren falder marginalt. Dow Jones-indekset faldt onsdag med 0,1 pct., mens Nasdaq-indekset steg 0,1 pct.

REGNSKABSAKTUELLE SELSKABER I FOKUS

Der vil torsdag komme fokus på nogle af de selskaber, der har leveret tal siden børslukketid onsdag.

Det gælder blandt andet Disney, som ser ud til at gå en god dag i møde på børsen efter sin regnskabsaflæggelse.

I formarkedet stiger aktien med 4,3 pct.

Regnskabet for fjerde kvartal viste da også en bedre udvikling i antallet streamingkunder end ventet.

Antallet af betalende kunder på underholdningskæmpens streaming-flagskib Disney + sluttede perioden i 150,2 mio. kunder mod ventede 147,07 mio. abonnementer.

I de tre måneder fik Disney + 7 mio. flere kunder, hvoraf mere end halvdelen var til den nye reklameunderstøttede udgave.

Kørselstjenesten Lyft falder i formarkedet derimod 1,3 pct. efter sit regnskab, hvor flere analytikere ifølge Bloomberg News er lidt skuffede over den omsætningsprognose, som selskabet er kommet med.

Omsætningsvæksten i tredje kvartal var med 9,8 pct. ellers bedre end ventet.

FØRSTE SIDEN BØRSNOTERING

Der er også kommet kvartalstal fra Arm Holdings - det første siden selskabets børsnotering. Det var en skuffende omgang og har sendt aktien ned med 6,1 pct. i formarkedet.

Prognosen for det igangværende tredje kvartal er nemlig under det ventede på Wall Street, ifølge Bloomberg News, da Arm regner med et samlet salg på 720-800 mio. dollar. Midtpunktet af det interval ligger i 760 mio. dollar, og det er under konsensus på 773 mio. dollar.

Buddet på det justerede overskud per aktie på 21-28 cent matcher samtidig heller ikke analytikernes forventning på 27 cent.

Udover regnskaberne vil markedsdeltagerne torsdag have fokus på kommentarer af den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, som deltager i en paneldebat kl. 20 ved en konference afholdt af Den Internationale Valutafond, IMF.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Sur stemning med fald i bilsektoren
17:41 DSV skruer en smule op for forventningerne til hele året
17:07 Torsdagens aktier: Krigsfrygt sendte markedet ned - Vestas faldt for 11. børsdag i streg
17:00 Torsdagens obligationer: Renten steg trods håb om lempelse fra ECB
16:56 Chefanalytiker: Holder særligt øje med arbejdsløshedstallet i fredagens jobrapport
16:25 Analytikere: Amerikansk økonomi i fin form - malurten er dog ventet lavere beskæftigelse
16:07 Den amerikanske servicesektor vokser hurtigere end ventet og løfter priserne
15:56 Prisen på containerfragt falder midt i havnestrejke - konsulenthus venter nu stigninger
15:40 USA/åbning: Siver fra åbningen - Nvidia stiger efter efter glad besked fra topchef
15:37 Lufthavne følger amerikansk havnestrejke tæt
15:07 Baltic Dry-indekset er faldet alle ugens dage
14:21 Tesla tilbagekalder Cybertrucks for femte gang i år
13:45 USA/tendens: Små fald i sigte - Nvidia melder om "vanvittig" efterspørgsel på ny chip
13:11 Fortsat skyhøj tyrkisk inflation giver længere udsigter til rentelempelser
13:06 Ørsted-aktien løftes på rygter om investeringer i selskabets havvindaktiver
12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation